mandag den 13. august 2012

What to do. And definately; what NOT to do.

I kraft af min stilling er jeg deltagende i et ansættelsesudvalg på jobbet, og har nu brugt en rum tid på at gennemlæse ansøgninger til en aktuel stilling.

Lad os nu lige lege, at I spurgte, og tillad mig så at give et par fif til jer derude, hvis I i nær fremtid skulle befinde jer i en situation hvor I skulle skrive en sådan.

Top 5 over ting, der får de små hår i nakken til at rejse sig på mig, når der skal hyres nye folk:

  1. Åbenlyst misbrug af Google Translate. Jo, selvfølgelig skal du have en chance for at komme til samtale selvom du er fra Ukraine/Indien/Sverige – men så skriv dog ansøgningen på engelsk (eller modersmål, hvis du tror vi kan forstå det), hvis du ikke er en ørn til dansk. Det er s´gu okay. Det er ikke okay at skrive at man snildt kan begå sig på dansk udi journalføring o.lign., når ansøgningen skriger “Liar, liar – pants on fire!!!”
  2. Fire-liniers ansøgninger uden vedhæftninger. Jeg ved da godt at du i virkeligheden ikke vil have jobbet, og at det er både din og min tid der bliver spildt. Blame it on the damn jobcenter, anden-skide-aktør og de andre kvikke ho´der der har sagt du skal skrive minimum to ansøgninger om ugen. Jeg synes også det er pizzeirriterende, men jeg synes det er endnu mere irriterende når jeg sidder med din skodansøgning. Undskyld.
  3. Når du ikke engang gider gøre dig umage for bare at lege at du føler sig voksen og ansvarlig nok til at have et rigtigt job, der involverer rigtige mennesker. Lad være med at skrive din puttetrold123@gmail.komsåforhelvedeudafstarthullerne adresse på. Opret dog en ny til lejligheden, just for the hell of it. Måske kan det være dét der gør at du lige præcis krydser grænsen, så vi tager dig alvorligt.
  4. Og nu vi er ved det der med at virke voksen: Jeg gider ikke kontakte din mor eller far for reference. Nej, heller ikke selvom du har arbejdet for dem i weekenderne efter gym-festerne. ´nuff said!
  5. Det der numerologi, ikk´å?! Skal vi ikke nok blive enige om, at det gør vi ikke mere? Tak.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg får tilsvarende kvælningsfornemmelser når voksne kvinder bruger z i stedet for s.

Nå.

Kirsten sagde ...

Hahaha! Touché, og well done ;-)

Det er måske bare mit forsøg på at bløde det hele lidt op i kanterne, for normalt har jeg det ligesom dig. Jeg afskyr "knuz", "hejza" og "tøzer", men jeg er faldet i vandet med "piz". Jeg skal STRAKS begynde at tage mig selv mere alvorligt, og tænke over mit sprogbrug.

Ikke fordi du siger det, men fordi du faktisk lige gjorde mig opmærksom på at jeg udøver noget af det jeg normalt får røde knopper af.

Og tak for dét!

(og nu vi er ved det: Hvad er der galt med at skrive sit navn, i stedet for blot at være Anonym? Er det ikke lidt det samme som ikke at ville stå ved sin mening alligevel??!)

Susanne ( nabo ) sagde ...

Herlig beskrivelse!

Jeg klukker endnu!

Hvis jeg ejede en avis, ville jeg be' en headhunter om at forhandle med dig om at blive fast, daglig klummeskribent :)

På forsiden, sgu!

........og han ville ha' en blankocheck med i baglommen!!!!

Pernille sagde ...

Og pludselig tonede min sidste indtræden i et ansættelsesudvalg helt klart frem... Havde ellers lige lykkeligt glemt...