onsdag den 8. august 2012

*Ydrk*

Nu er jeg normalt ikke fedtforskrækket, vel. Jeg skal være den første til at indrømme, at en enkelt pakke bacon eller ½l madlavningsfløde kan forsøde mit måltid anyday – men det får de bare ikke lov til hver gang jeg laver mad.

Anyhoo: Pinterest er min nye allerbedste ven, og en kærkommen adspredelse i kedelige aftentimer når Sørmand ikke er hjemme. Og for lidt siden faldt jeg så for fristelsen til at tjekke om ikke også selvsamme allerbedste ven kunne inspirere til et nemt aftensmåltid i dag.

Nøh!

Dét her er fandenfløjtemig grunden til at amerikanerne er smælderfede. Casseroles. Jamen, helt ærligt!

Hvis man klikker lidt videre, kommer man ind på opskrifter som denne her – og hvis man ab-so-lut ikke troede næringsværdi kunne blive ringere end hos McD, så må man lige tro om igen. Fy for pyffer.

Kan vi så blive enige om aldrig at blive så dovne?!

Ingen kommentarer: