onsdag den 8. august 2012

Hula… *hov* …hula… *pis!* …hula… *goddammit!* …hulaHOOP…

Det er sværere end det ser ud. Og sværere end jeg husker det. Men det er sjovt, og nu kan jeg snart holde den forpulede hulahoop-ring oppe i 2½ minut uden at tabe den. Jeg kan endda få den til at bevæge sig opad, hvis jeg kan mærke den daler. Selv uden antydningen af en talje.

Det skal nok lykkes.

4 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Sejt gået ;)
Min vil ikke ved min søde grød blive oppe, men det kommer vel lige pludseligt.

Yt

Øglemor sagde ...

Sejt! 2,5 minutter er da megalang tid! Øglen spurgte mig forleden nede i gården, hvorfor jeg egentlig var så dårlig til at hulahoppe. Øhm... Ahem... Host...

Jeg skal vist i gang med at træne...

Kirsten sagde ...

Jeg bøjer mig i støvet. Jeg har også en, men første gang jeg prøvede måtte yngstebarnet have 1. hjælp for at overleve et anfald af latterkramper over min "stil"

Lydert sagde ...

Respekt herfra, jeg har endnu ikke fundet ud af at bruge min