var det så ikke oplagt at bage lidt lækkert sammen med tøsebørnene? Med de næsten-allersidste friske jordbær i?
JO, for catan da!
Jamen, det gjorde vi så. Og nu håber jeg der er nogen der vil smage i dag eller i morgen, for det vil altså være for ulækkert hvis vi ender med at spise det hele selv…
Okay så. Man tager:
150 g mel, 100 g smør, 50 g sukker og ½ æg. Dét ælter man sammen til en mørdej, og fordeler denne i en smurt tærteform. Og hvis man har tålmodighed (det havde jeg ikke i dag!), sætter man den på køl en times tid.
Derefter rører man 100 g sukker, 100 g smør, ½ æg og 100 g revet marcipan sammen i nævnte rækkefølge. Denne blanding bredes ud ovenpå mørdejen, og bages ved 200 grader i cirka 20 min.
Lækkert karamelbrune skal de være (jojo, for jeg lavede jo dobbeltportion. Fordi jeg kan, blev der sagt!)…
Lad dem nu afkøle i et par timer eller så´n, mens du rører en vanillecreme sammen. Hvis du er rigtig flittig laver du den selvfølgelig fra bunden, men jeg har jo lige afsløret min egen utålmodighed lidt længere oppe, så jeg brugte i stedet lidt mælk og en pulverpose fra Onkel Oetker. Skidesundt, garanteret. Der går cirka en halv pose til hver tærte.
Når cremen har stået på køl en times tid, pisker du 2½ dl fløde til skum (pr. tærte), og blander dette sammen med kagecremen. Kan du se hvor jeg vil hen ad? Mmmmmmmmh…
Smelt 100 g mørk chokolade, og hæld det ud over den afkølede tærte.
…og husk endelig at lade børnene slikke skeen! Og gryden! Og alt hvad der ellers er kommet chokolade på i farten!
Nu skal det køle af igen. Vi er altså ude i noget etape-bagning hér.
Imens kan du begynde at rense bærrene. Jeg elsker jordbær, men har også før brugt både ribs, kiwi og andet med succes.
Der går omkring 500 g bær til en tærte, og dét er hvis du husker at halvere dem når du ligger dem på.
Når chokoladen er helt stivnet, fordeler du fløde/creme-blandingen på tærten, og pynter med bærrene. Og nu begynder det at ligne noget!
*Ommenommenomme…!*
Smelt nu et lille glas ribsgelé for svag varme i en gryde, og hæld det forsigtigt ud over tærten. Stil den på køl, og vent til geléen er stivnet før du skærer det første stykke.
Og bered dig så på mavepine.
Velbekomme!
4 kommentarer:
Sidste punkt: Bo lige i nærheden af Kirsten, så du kan komme ræsende og hjælpe med at spise al det kage. Mmmmm.....!
Uuuuh det ser da helt enormt lækkert ud! Smagsprøver denne vej tak!
Mmmmmm! Sådan en bagte jeg også for et par måneder siden. Og har en rulle marcipan liggende i køleren til at bage en mere. På et eller andet tidspunkt. Damn, jeg kunne godt spise en nu!
Men selv om jeg kan springe gele-delen over (er ikke god til konsitensen), tror jeg alligevel, at jeg når at sætte min tålmodighed på en overmenneskelig prøve, hvis jeg går i gang nu. Men måske i morgen...
Jeg har engang lavet nogen lignende, men lavede en mørdej, hvor halvdelen af melet var erstattet af finthakkede mandler. Bare jeg lige skulle smage....
Send en kommentar