Fordi jeg er halvanarkistisk når det kommer til mine hjemmegjorte ting, følges der ingen regler. Ærmer behøver f.eks. ikke være ens i farveforløbene - og det blev de ved gud heller ikke. Det ene ærme er overvejende grønt, men ender i et gul/grønt stribeforløb ved ribkanten, og det andet ærme er mere spraglet i rød/grøn/gul/violet strib.
Den er altså spøjs, men jeg tror faktisk jeg nok skal ende med at bruge den alligevel. Den er nemlig utrolig lækker at have på, luner de rigtige steder, og alligevel til at have en tynd trøje på indenunder. Det sidste er faktisk et must, for jeg har helt med vilje fabrikeret farveladen så den har en stor halsudskæring. Den falder ikke ud over skuldrene, men det er lige før. Jeg er ikke ret god til ting der sidder helt oppe i halsen, og heldigvis bestemmer jeg selv når det er mig der sidder med materialerne.
Som det nok bedre ses på nederste billede, er trøjen både hæklet og strikket. Den er med lange ærmer, men ribkant næsten helt op til albuen så den får et lidt puffet look. Også ribkanten ved maven er et langt stykke, og stopper først helt nede omkring hoftebenet - lidt en satsning til mig med deller, men det fungerer faktisk alligevel :-)
Så: På trods af alle de tvivlsperioder jeg har haft mens den s**** trøje har været i gang, tror jeg alligevel den endte med at blive en succes. Yeih for det!
6 kommentarer:
Jeg synes det ser fantastisk ud. Strik og hækling komplimenterer hinanden fint.
Tillykke med den :)
Tak :-)
Den ser rigtig flot ud! Glæder mig til at se den in natura! Jeg gætter på, at den både udstråler personlighed og kreativitet - og at den klæ'r dig. Tillykke med færdiggørelsen!
Jaja... Nu skal jeg lige ramme en dag, hvor humøret er til den slags udskejelser først ;-)
Den dag tror jeg kommer i morgen. Jeg vil nemlig gerne se den på. Den er da super flot.
Tak, Mette. Men vi har haft vores tvivl i løbet af processen, ikke sandt? ;-)
Send en kommentar