...kan være en grim ting. Og nogle gange bare dét det er - et udtryk for et ønske hos én selv. Jeg blev lidt misundelig af at læse med hos Liselotte i går.
De kommer altså også til at stå højt på min ønskeseddel i år. Jeg savner stadig den go´e gamle 8eye model jeg havde. Dog var de lige en tand for punk´ede til hvad jeg kunne finde på at købe i dag - de var nemlig sorte, med et hav af bittesmå hvide ansigter overalt derpå. I kedelige stunder har jeg brugt uhyrlig lang tid på at nærstudere mine støvler, for at se om jeg kunne identificere hvilke berømtheder gennem tiderne der var at finde derpå. Marilyn Monroe, Andy Warhol og Che Guevara var imellem, kan jeg huske...
De var uopslidelige, mine skønne støvler, og endte kun i en genbrugscontainer efter 9 år, fordi jeg helt ærligt syntes jeg var blevet for gammel til punk looket. Nu vil jeg have nye. Jeg tror jeg ønsker mig de sorte. Eller de røde. Eller de gule. Eller.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar