Sådan føles jeg i dag. Jeg startede dagen i går med 11 timer på arbejdet - og så gik jeg direkte derfra, og til førjulefest i byens forsamlingshus. Gemalen ventede deroppe, og det gjorde også en ordentlig flok feststemte, og lettere overrislede, venner fra byen her.
Hold da op, hvor er folk kloge at høre på, når man sådan ankommer 5-6 timer efter festen gik i gang ;-) Jeg endte med at gå hjem omkring kl. 02, efter et par forsigtige genstande, en masse høj musik og endnu mere hyggelig snak (læs: råben).
Søren blev deroppe, og kom efter eget udsagn hjem omkring kl. 05 i morges. Jeg opdagede intet. Jeg sov sødt, og vågnede først et godt stykke op ad formiddagen.
Nu er pigerne blevet hentet hjem igen, og jeg tror bestemt ikke dagen i dag byder på de helt store udfordringer. Det skulle helst bare ende i lidt kaffe, færdiggørelse af mine spæde forsøg på vådfiltning, måske en lille tur ud i det gode vejr og et spil Uno med pigerne.
Jeg håber du får en dejlig dag. Det tror jeg i hvert fald jeg gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar