Jeg ved det jo godt. Det er i virkeligheden alt, alt for tidligt at begynde at finde pynten frem til den der højtid der ikke er begyndt endnu, men for at være helt ærlig, så har jeg glædet mig til det siden marts. Mest fordi jeg dér var så heldig at falde over et ophørsudsalg der inkluderede disse her...
Christmas Krinkles. Jeg elsker dem! Mest fordi de har humor, men også fordi de er så tilpas barnlige og glade i udtrykkene, at ungerne sikkert vil kappes om at få lov at hænge dem på træet. Jeg synes de er skønne, og med navne som Potted Poinsettia Man, Blue Shoe Gal og Victorian Boot Man kan man da ikke andet end at smile.
Jeg har ingen yndlinge imellem mine Krinkles, men eftersom det ville se skørt ud at nærfotografere dem alle, måtte jeg vælge et par stykker ud. Det blev netop Potted Poinsettia Man og Strawberry Girl - og dem må man da elske!
Så i år vrager jeg al den gamle, kedelige pynt. Dén der de sidste 9-10 år har matchet nå´ed så nydeligt i bordeaux og guld, og nu hænger mig langt ud af halsen. Pigerne og jeg vil lave julepynt med spræl og liv, vil vi, så derfor må højtiden naturligvis tages hul på i god tid i år.
Vi vil lave decouperede kræmmerhuse, julekugler med hæklet overfrakke, fine papirguirlander og hjerter i smukt stof. Og der skal smovses i pebernødder og clementiner imens, for det hører sig til. Nu mangler vi bare at komme i gang...
Vi vil lave decouperede kræmmerhuse, julekugler med hæklet overfrakke, fine papirguirlander og hjerter i smukt stof. Og der skal smovses i pebernødder og clementiner imens, for det hører sig til. Nu mangler vi bare at komme i gang...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar