Jeg var på arbejde i går aftes, og det var bare så hyggeligt. Det er det nu altid, men i aftes endte vi altså en lille flok sammen over noget voksbehandlet bomuldstråd og en bøtte perler.
Der kom mange sjove, finurlige og flotte resultater ud af det, og jeg endte med at gå hjem med dette her...
Jeg tror ikke jeg har knyttet noget siden 4. klasse, hvor jeg husker det blev til noget i retning af en nøglering og en form for potteplanteophæng. Ydrk...Armbåndet her krævede tungen lige i munden ved de første 7-8 knytninger, og derefter var det bare turbo lige ud ad landevejen. Det var rigtig hyggeligt, og resultatet er da charmerende.
Sådan noget smitter. Asta er syg i dag, så jeg har hjemmedag med begge pigerne. Armbåndet blev vist frem i morges, og så fik pigerne armbåndsdillen. Heldigvis er min ældste datter ikke så ligetil, så hun fik straks en anden ide. "Mor, må jeg låne en hæklenål, hvis du lige lærer mig hvordan man gør?" Og vupti...
...var tøsen i mine gemmer efter garn, knapper, tråd, perler og pailetter! Aarh, hvor er hun altså bare skrap, den gås :-)Heldigvis fejler hun ikke noget der smitter; hun fik et "mindre" anfald af nældefeber i går, og det er ved at forsvinde igen. Der er nemlig strikkeklub i eftermiddag, og nu er hun altså opsat på at hun skal låne hele arsenalet med derind også - for så kan hun jo liiiige...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar