Mkay.
Jeg hoppede i, da en kollega “bare syntes at det var den bedste bog ever!”. Nåja, og så var det ret tillokkende at kunne sidde og læse (hvad jeg havde kunnet tolke rundt omkring var:) det reneste liderporno, helt legalt. Det´ jo litteratur, jo. Og en bestseller endda!
Jeg kom til side 340. Fordi jeg blev ved med at tro at handlingen, spændingen, alt det åndeløse var på næste side.
Det var det ikke.
Nu har bogen ligget stille i omkring tre uger. Minimum. Stadig med bogmærket i på side 340. Jeg er ikke imponeret, og min lyst til at samle bogen op igen kan virkelig ligge på et meget lille sted.
Jamen, christ.
Dialogen er elendig. Pigebarnet (som jeg ikke engang kan huske navnet på) er skræmmende naivt, uvidende og helt igennem utroværdig i 2012. Mr. Grey himself er bare gudsjammerligt kedelig, libido til trods. Og jojo, de knalder skam hele tiden, og så lidt igen. Det er bare ikke særlig frækt.
Hvor er de lidt lækre beskrivelser der gør, at jeg kan se persongalleriet for mig? For ved I hvad; hvis formålet er at jeg skal tænde på det (og det er formålet, lad os nu være ærlige), så vil jeg s´gu gerne kunne forestille mig Adonis imens. Og hvorfor, når de nu alligevel knalder h-e-l-e tiden, er der så ingen der tør sige “pik”?!
Jeg tror sim-pelt-hen ikke på, jeg får læst det ynk til ende. For mig at se, er det den samme suppe som Barbara Cartland og Victoria Holt satte over i den litterære gryde for mange, mange år siden:
Persona 1: Magtfuld, hovedrig, lettere sadistisk/egocentrisk mand, gerne lidt moden og gråsprængt – og fuldt bevidst om egen hypnotiske, dragende sexappeal
møder
Persona 2: Ung, uerfaren, ærbar, elfenbenshudet gudinde – uden tanke for egen guddommelige ynde og skønhed, men dog alligevel med dådyrøjne, bævende underlæbe og hævende barm
Jamen altså. Hånden op, alle de der allerede véd hvordan denne historie kommer til at udarte sig! Selv den smukke, erfarne, elegante verdenskvinde af en bedsteveninde er med heri, goddammit.
Og kom så frisk, alle I der allerede har læst Fifty Shades til ende. Tager de røven på mig, hvis jeg læser videre? Er det umagen værd? Tager jeg fuldstændig fejl, når jeg fremturer med mine fordomme om letfordøjelig, semiromantisk, erotica chick-litt?
Sker. Der. Noget. Uventet. ???
Jeg lover at læse den færdig, hvis det er tilfældet. Ellers får den sgu lov at hvile ved side 340…
2 kommentarer:
Jae jeg aner det ikke, for jeg har ikke læst den. Det, jeg har hørt, har heller ikke fået mig til at suse ned og få fat i den...orker lissom ikke at læse pigen med den blå cykel igen. Ikke fordi jeg har noget imod erotik eller porno, men det skal sgu være ordentligt!
(I vores fremskredne alder ved man jo noget Niller...)
Jeg ved godt, jeg ikke ligefrem er målgruppen, men jeg var virkelig heller ikke imponeret! Tværtimod var jeg ved at brække mig over Ana og virkelig bange for Mr. Grey og hans psykopat-tendenser (ikke det seksuelle, men de kontrollerende stalker-tendenser han har)
Du kan evt. læse hele min anmeldelse her: http://frkhyms.blogspot.dk/2012/09/fanget-el-james.html
Men den kommer ikke til at give dig lyst til at læse bogen :)
Send en kommentar