Vi spiser sent i aften. Torsdag (og tirsdag, for øvrigt) er håndbolddag, så der skal først mad på bordet når alle familiemedlemmer er i huse igen.
Jeg har aldrig helt forstået de familier der spiser forskudt og i hold. Uanset næsten hvor sent det bliver vil vi altså spise sammen her. Desuden sker der ikke noget ved at holde det store måltid lidt på afstand, hvis bare man får en rugkiks eller to med ost på ved 18-tiden. Spørg bare Agnes.
Så vi kører sydlandsk stil et par gange om ugen. Det fungerer. På dén måde er der også mulighed for at få vaskeægte slowfood med jævne mellemrum, og dét er ikke så ringe endda. Jeg ved ikke med de andre (læs: børnene), men jeg kan sagtens få nok af alle de gengangere der kan bakses sammen på 30 minutter eller deromkring.
(Det faktum, at vi så også i aften ender med at spise ved sofabordet fordi spisebordet er fyldt med vasketøj i sirlige bunker det er så hyggeligt, behøver vi vel ikke komme ind på, vel?)
(Det kunne jo være fedt, hvis jeg kunne give indtryk af at være den der wannabe italiano overskudsmamma med egen sugo-opskrift og hele svineriet. Det har jeg da. Næsten.)
Nåmmen okay. Så er det måske i virkeligheden meget mere bosnisk end italiensk …og en hel del mere halvfabrikata end homemade. Men for catan, hvor det smager! Himmelsk, siger jeg jer!
Vi spiser mere Ajvar end pesto her i huset, og dét siger ikke så lidt. Hvis du aldrig har fået det før, så besøg din lokale, venlige, etniske whatever. Hvis han har en minikøbmand/grønthandel i et kælderlokale nær dig, og får frisk arabisk brød hjem et par gange om ugen, så snup et par poser brød og et glas Ajvar med hjem næste gang du kommer forbi.
Du fortryder det ikke. Et par skefulde af det i en kødret, som dip til grøntsager eller som smørelse på brødet? No matter.
Nåja. Og til jer der også tænker på hvad I kommer i munden:
Der er altså ingen kemiske fiksfakserier hér. Du slipper bare for at gøre arbejdet med at snitte, hakke, skære, simre og koge ind i timevis.
Det bliver din nye hemmelige ingrediens, der får alt til at smage som slowfood.
………………………………………………………………………………………………………
Og for en god ordens skyld: Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Ajvar passer bare godt til mine/vores smagsløg, og jeg har flere gange oplevet at have gæster der bad om opskriften på vores specielle “pesto”. De plejer at få et glas i værtindegave ved senere lejlighed. Jeg skal jo lige en tur i “kælderen” først ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar