What´s new, pussycat?

Not much, really. Og vel egentlig slet ikke nok til at skrive et blogindlæg om det, men nu gør jeg det alligevel. Hvis mine børn engang fatter interesse for hvor actionpacked deres mors liv var som næsten-ung, kan de jo læse tilbage i skripterne, og få syn for sagen.

Og actionpacked, dét er det. Jeg har for eksempel bestilt uld til at filte tørklæder af i dag. Til jobbet ganske vist, men det tæller da alligevel, gør det ikke??!

Jeg tror også jeg har jokket et hundehår op i foden, og kan nu mærke det lille *prik* hver gang jeg tager et skridt. Alligevel har jeg zumba´et i dag. Livin´ on the edge. Jeg sagde det jo.

Nåja, og så holdt vi fest i lørdags. Dét er alligevel værd at få med! Selvom jeg jo faktisk lidt havde håbet på at være standervissen omkring klokken 11, og det så i stedet udviklede sig til sådan en ret stille fest. Med søde mennesker, god musik, masser af mad og drikke (Asti, jeg elsker dig!), grin og ballade. Og Gæt-og-grimasser. Ja. Vi er så nået dertil i vores liv, hvor vi tilhører det segment der faktisk kan få sjov ud af at kravle rundt på gulvet som Grethe Sønck* look-a-likes i vores salige minibrandert.

Ellers er vi just omtrent same old same old.

Hvis vi pludselig oplever noget á la million-Lotto-gevinst, en efternølers ankomst eller et jordskælv hører I fra mig igen. Og måske før. Men kun hvis jeg rent faktisk synes det er noget der er nogenlunde værd at skrive hjem om.

Deal?

*Forbrugerinfo til de der har forvildet sig herind ved en fejl, og eventuelt er født ultimo 1980´erne eller efter; Grethe var et lørdags-aftens ikon da mor var dreng. Send Onkel Google efter hende, så bliver du klogere.