Man kan godt så´n lissom ane at vi har fået nyt køkken, hvis man tager et hurtigt kig i vores fryser.
Jeg bager. Som om selve livet afhang deraf. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg kan. Og jeg elsker det. Suzy Homemaker, read ´em and weap.
I fryseren er der nu pestoboller med hvidløg, pestoboller med persille, pestoboller med skinke og grovboller-grovboller-grovboller en masse! Senere i dag smider jeg et mindre vognlæs kærnemælksboller derud også - og hvis ikke feriefeberen rammer mig skal der bages madtærter de følgende dage, så vi er klar med fornuftig og billig aftensmad når hverdagen igen rammer. Senere. Meget, meget senere.
Det føles som en mild grad af sindssyge når jeg i stedet kunne placere min fede ferierøv i sofaen/på terassen, men jeg forsikrer mig selv om at det sikkert er helt normalt, når man har skullet undvære et rigtigt køkken i hvad der virker som en mindre evighed. Og ikke spor overskudsagtigt. Mere sådan lidt manisk…
2 kommentarer:
Man kunne også godt forestille sig at sådan en ny oven går hen og får det dårligt og sender dårlig karma ud over fremtidige bagerier, hvis ikke den straks tages i brug :)
God fornøjelse med bageriet.
Haha haha ha...som du da kan trykke dig ud:-))) Ville nu ønske det var mig der fik lidt af den sindssyge, - sådan lige et par dage:-) Tror du bare skal nyde det, for den slags plejer at gå over af sig selv:-) Rigtig god ferie fra Helle
Send en kommentar