Jeg kan helt ærligt sige at jeg ikke har oplevet en masse den sidste uges tid. Men jeg har heller ikke kedet mig.
Hurtigt opsummeret har det været noget med at svede i spandevis til zumba, karte fra Herodes til Pilatus med dansende børn, holde Sct. Hans aften i selskab med alle de andre fra lilleputbyen, arbejd´-arbejd´og alt det løse der ellers hører til et gennemsnitligt børnefamilieliv ude på landet.
Køkkenet er for eksempel stadig ikke-eksisterende. Det var jo det jeg sagde; os med lort på styret. Men det lysner, gør det. Tømrermesteren med styr på lortet har meldt sin ankomst næste weekend, og så er der fremgang i det lille hjem! Jeg glæ-hæ-hæææææder mig til igen at kunne lave mad, smøre madpakker, skylle grøntsager og bage brød i ét og samme rum. Jamen, for catan da…
Indtil da tager vi det med oprejst pande og højt humør, ing´?
Nåja. Og når man nu ikke kan bruge køkkenet så meget, så finder man andre måder at gøre tingene på. Når vi f.eks. har haft svært ved at finde en oplukker i flyttekasserne på værelset ligger løsningen jo lige for. Og det er noget der ligner sommer, så nu har vi smækket en op på en fast plads på terrassen. Så er linien ligesom lagt.
Nu skal der indføres fast fyraftensbajer her i huset. Fordi vi kan. Og fordi white trash er det nye sort.
Spejdere bli´r aldrig det nye sort. Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne mig selv: Folk der går med kniv skræmmer mig. Men derfor kan man jo godt lade sig inspirere en lillebitte smule, for bål er fannermig hygsomt, og alt hvad der kan tilberedes over åben ild smager goooooodt. Så dét gør vi også. Hvis vi altså kan få en dag eller to uden vindstyrke lort, for det er fileme svært at styre ilden ellers.
Kan man mon leve af skumfiduser og snobrød alene…?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar