Hvorfor dét blev overskriften kan jeg ikke helt forklare – men “Intet nyt fra Vestfronten” ville bare have været løgn, og det var de eneste to jeg kunne komme i tanke om.
Her ér nemlig nyt. Hele tiden. Jeg får bare ikke skrevet om det, for tiden er knap, og der er andre ting der fylder mere for mig lige p.t. end den virtuelle verden. Således bliver både blog, Amio og Facebook stærkt nedprioriteret for tiden, og sådan vil det sikkert være i en tid fremover.
Af erfaring vil jeg skynde mig at sige: Lad være med at blive bekymrede. Fortvivl ikke. Det skrevne ord kan snyde, og blive opfattet anderledes end det er ment. Hvis I kunne se mig IRL ville I fange sandheden.
Jeg er her og jeg har det godt. Rigtig godt, faktisk. Jeg foretrækker bare at bruge mine kræfter, min energi og mine ressourcer på det virkelige liv lige nu.
Pludselig er jeg tilbage, og ikke kun sporadisk i weekenderne. Indtil da vil jeg nyde mine børn, min dejlige mand, det spirende forår, mit job og livet i fulde drag. Fordi jeg kan, og fordi dét er meningen med det hele.
Dette her er min plet i verden, og jeg befinder mig godt på den. Det håber jeg også du gør, indtil vi ses igen.
Take care, out there!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar