Jeg synes…
- et ord som “røvpropel”* burde kunne implementeres mere i det danske sprog. Det ville bare blive mere farverigt. Og nu vi er ved emnet, så burde der egentlig også være flere røvpropeller i gadebilledet.
- præpubertet skulle forbydes ved lov. Enten dét, eller så skulle der i hvert fald opfindes en form for vaccine så forældre til præpubertære børn kunne finde sig i stand til at tage imod alle former for verbale udgydelser med et oprigtigt smil.
- der skulle være vintergækker året rundt. Og frisk, sprødt græs (som så ikke skulle gro nævneværdigt i løbet af året – bare så´n for tidsbesparelsens skyld).
- Bingo Banko på tv er noget af det mest åndsforladte l*** jeg nogensinde har set, og idémagerne burde skydes on sight. Mest fordi jeg oprigtigt overvejer at printe en plade ud til på lørdag, bare for præmiernes skyld. Kald mig bare naiv.
- eddermame det er for dårligt at man (læs: jeg) pludselig rammer muren, når man (læs: jeg) har tabt sig omkring 15 kilo. Vægten står bare stille ligegyldigt hvor meget jeg prøver at smide de sidste 10 kilo der var målet. Er der nogen der kan sige “Estrella ad libitum, por favor?!”, fordi så kan det fandeme også bare være ligemeget. Blev der sagt!!!
- jeg trænger til en kærestedag! Bare mig og Søren – helt uden børn, hunde, rengøring, køkkenrenovering, vasketøj, to-do-lister og madlaving. It´s been to long…
- det er skræmmende, så nemt man kan kende sine lus på travet. For eksempel, så synes jeg tit bloggere laver bla-bla-bla i punktform når de i virkeligheden ikke har en skid at skrive om.
Og lad så dét være det sidste ord i denne omgang.
*Røvpropellen er den strop der sidder bagpå de fleste zumbabukser. Når hofterne svinger, opfører røvpropellen sig omtrent ligesom de glimmerkvaster der af og til sættes på brystvorterne af “kvinder af en vis status”…
4 kommentarer:
´Kæft, hvor er du altså morsom, Kirsten! Jeg grinede højt og længe. De dér røvpropeller vil jeg holde øje med i morgen til Zumba! KH Lisbeth
Jeg er glad for at have læst indlægget til ende,- for tror du jeg vidste hvad Røvpropeller er????
Pre-teens og alt det andet, jo der er jeg med,- men har indtil videre holdt mig laaaangt fra zumba. Men når der er røvpropeller med i billedet, så må jeg bare prøve!
Harh harh, røvpropellen er den direkte årsag til, at jeg aldrig, aldrig, aldrig skal have Zumba bukser. Når jeg forsøger at ryste røv, ryster ALT andet end røven nemlig. Det ser latterligt ud i forvejen, men forestil dig lige mig stå der med alt rystende og en røvpropel, der hænger helt, helt stillle.
Lisbeth: Du skal da bare HA´ de røvpropeller!!! Man bli´r lige pludselig MEGET bedre til zumba. Eller... det bilder jeg mig ind ;-)
Brugskunst: S´føli skal du da dét :-)
Thinking: Pjat med dig. Dét kan slet ikke lade sig gøre, det dér. Røvpropeller roterer. Så´n er det bare! :-D
Send en kommentar