Et indlæg hos Lis den anden dag fik mig til at tænke. Og fatte broderinålen, men dét er en helt anden sag.
Eller er det nu også det?
I mange, mange år gik jeg og følte mig lidt ved siden af. Ikke på den fede måde, for dét var jeg slet ikke klar over at man kunne være dengang.
Jeg er nemlig vokset op i en gennemsnitlig, dansk, sovs-og-kartofler familie; én af den slags hvor det bedste man kunne være var Almindelig. At skille sig ud var ikke noget vi gik efter. Overhovedet.
Det er der såmænd ikke noget galt i. Det virkede jo – og virker stadig for mange. Bare ikke for mig.
Men det gjorde det dengang, til en vis grænse. Jeg var ligesom de andre; cowboyskjorte og højt hår, poloshirts og Converse-sneakers. Jeg skilte mig ud på ét punkt, og det holdt jeg lidt for mig selv i mange, mange år.
Jeg syntes det var lidt pinligt. At en teenagertøs brugte tid på håndarbejde, tegning og alt det andet kreative – i stedet for at rende i hallen og spille badminton med de andre.
Selv da jeg blev ældre, og valgte en uddannelse som håndarbejdslærer kunne jeg høre mig selv forklejne det når folk spurgte.
“Njaarh, det er jo mest fordi jeg ikke kan andet – p.g.a. min gigt, altså. Det skal jo være noget stillesiddende…”
Jeg havde en klar opfattelse af at de så mig som sær. Gammelkoneagtig. Ikke interesseret i at tage en rigtig uddannelse. De vidste jo at jeg var i stand til meget mere, min “stræber-baggrund” taget i betragtning. Så hvorfor nu håndarbejde???
Jo. Fordi – og det var dét Lis skrev – It don´t mean a thing, if it ain´t got that swing.
Det har kreativiteten for mig. Og det takker jeg både jord og himmel for i dag, for det bringer mig sjælero når alt andet er kaotisk.
Jeg skal bare huske det!
Nu med korssting :-)
7 kommentarer:
Well said, Kirsten! Jeg snakkede netop med Maria//frøkenfryd om det den anden dag, da vi syede sammen - nemlig at der sidder mange skønne nørder i blogland. Altså dem, der af de andre flokdyr i ungdommen opfattedes som anderledes og specielle og ja...nørdede:) Idag sidder nørderne og blogger, hahaha:)
Og lige præcis de der linjer på Sara//minimegas lille kort var for mig kimen i det kreative univers og mit røde nøgle garn ud af Trendsaleslabyrinten igen.
Jeg er sikker på, at du kommer til at knuselske dit broderi, både undervejs og når det er færdigt:)
Kender i øvrigt også udemærket det der med at forklejne det lidt. Også selvom jeg ikke har gigt. Er bare komplet idiot i nærheden af alle slags bolde.
Ha en skøn dag!
Husk i øvrigt at side til, hvis du en dag kører over den grønne ø i midten. Jeg vil SÅ gerne gi en kop kaffe. Eller en kold øl:D
Kram,
Lis
Hej Kirsten. Altså, hvis det eneste der er en lille smule u-almindeligt på dig er din kreativitet - så blir jeg sgu overrasket (og osse en smule bekymret). Herfra hvor jeg læser, virker du krøllet, finurlig og fabelagtig på den HELT (i mine sære øjnes optik, altså) rigtige måde. Almindelig? Det ka vi da blive når vi blir gamle (det er osse der man skal sove, har jeg hørt...) - hvis vi ka nå det for portvins-sipning og rullestolsræs og lækker-mås-napning. Og når du skal runde Lis i Odense ka du jo lige nappe Grenå med på vejen - så gir jeg en "stänka"!
Kh lisbeth
Lige mine ord, Lis. Men selvom alle vi håndarbejdsnørder nu sidder som blognørder er jeg 100% sikker på at i hvert tilfælde en del af mit gamle netværk stadig vil synes jeg er en nørd. Nu bare dobbelt ;-)
Jeg har det fint med det. Jeg er ikke længere bange for at skille mig ud - faktisk gør jeg nok lidt en dyd af det til tider *Surpriiiiise!*...
Og dét må så lidt være svaret til dig også, Lisbeth: Almindelighed hører fortiden til. Jeg efterlod det i firserne, tilbage på den gamle folkeskole, og til dels gymnasiet. Ualmindelighed er det nye sort, og er kommet for at blive.
I hvert tilfælde her i huset :-)
Og jeg takker, forøvrigt. For invitationer til kaffe, øl, "stänka" (??! ...sikkert noget godt...? ...med vol. i...?)og lækker-mås-napning ;-)
I kan vide jer sikre på at jeg nok skal lægge et lille hint herinde hvis jeg kommer på jeres kanter - jeg vil nemlig også RIGTIG gerne se jer. IRL :-)
Kirsten jeg kender udemærket anderledesheden, for mig hedder den bare ADHD og ikke kreanørd ;)
Men når det er sagt, hvor er det så dejligt at springe ud af skabet og erkende, at håndarbejdet er en del af én. Jeg har mit strikketøj med rundt, når jeg er på besøg, til middag eller café med familie og veninder. Ellers dratter jeg ned af stolen af kedsomhed :)
Hej igen kirsten - bare så du ikke ska gå og tænke hva du mon går glip af, så er en stänka sådan en lille skarp en - du ser måske ikke Beck??? ;-) altså, jeg ka ikke svensk, men tænker at det nok er sådan det staves...
Onkel Anne: bare man osse ku ta sytøjet med rundt - men syns det blir lidt mokket... jeg må opgi og strikke/hækle, for blir bare ALDRIG færdig m. projekterne...
Go sommer til jer alle;-)
AK JA, HVOR JEG DOG KENDER TIL DET -Appropos det der med broderi - måske er du interesseret i min giveaway?
kh. Helene
Cool broderi du har gang i...
Jeg har været så heldig at vokse op i en kreativ familie - og et lokalsamfund, hvor der var plads til kreativitet. Det er faktisk først i min voksentid, at jeg har følt mig anderledes. En mærkelig nørd, som syede, bagte, og kogte saft! Men ved at finde ind i blogland så har kreativiteten fået lov til at vokse igen - og sammen med andre. Det sætter jeg stor pris på...
Send en kommentar