Vi kører magtkamp herhjemme lige for tiden, Søren og jeg. Faktisk i en grad, så jeg ligefrem længes ekstra efter at han går fra til ferie i morgen eftermiddag, for det vil så betyde tre hele uger uden den dagligt tilbagevendende diskussion.
Og hvad handler det hele så om?
Hm?
Madpakken. Den Friggin´ Madpakke (herefter benævnt DFM) han har med hver evig eneste dag.
Der burde ikke være noget at tale om der, vel? Han smører den selv, ligesom han har gjort hver eneste dag i sit voksenliv – efter han flyttede fra Mors domicil, vel at mærke. Dengang havde vi også jævnligt små debatter kørende om DFM, for han var godt vant, den unge mand.
Jeg mente – og mener stadig – at man som voksent menneske fuldt ud er i stand til at sørge for egen forplejning. Bare fordi.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke godt kan finde på at smøre DFM en gang imellem. Fordi jeg elsker ham, og gerne vil hjælpe. Og kun af den grund. Ikke fordi det er “mit” job. Ikke fordi “de andres koner gør det”. Ikke fordi jeg synes jeg skal, og ikke fordi jeg føler mig forpligtiget til det. Fandeme nej.
Fordi jeg har lyst. En gang imellem.
Nu er det blevet en åben krig. Humoristisk, jowjow, men dog en krig.
Nu kommer han dagligt hjem og fortæller om små chokoladebarer, Oreo´s, kiks og bolcher i de andre gutters madpakker – og spørger lidt forurettet (men gudsketakoglov med glimt i øjet) om jeg ikke synes jeg er en hård og uretfærdig hustru…??! Så´n lidt andenrangs i det…??!
Sidste nye tiltag er nu fotodokumentation, af frugt i mundrette stykker, sirligt sat på træspyd så “Fatter” ikke får snaskede fingre når han indtager desserten….
Jamen, for helvede da osse……..!
Jeg tror jeg skal benytte firmaets sommerfrokost på mandag til at indgyde d´damer noget kampånd, altså.
14 kommentarer:
Gør som jeg...jeg skrev små sedler hvor der stod: savner dig, elsker dig, ser frem til du kommer hjem osv. Sedlerne var nogle gang hjertformet og naturligvis rødt:-)
Så var det det....ingen madpakker til Prebs;-) Hans kollegaer synes nu, at det var sjovt men ikke Prebs.
Overheleho´det ikke nødvendigt, Mette.
Jeg har i sinde at tage kampen op. Jeg vil s´gu ikke påduttes DFM, bare fordi andre gør det. Heller ikke selvom det kunne gøres på din måde.
Næhnej du. Han må bare indse, at "dén slags" er jeg IKKE.
Jeg tror nu egentlig heller aldrig han har været i tvivl ;-)
Har godt nok ikke en mand jeg "kunne" smøre en DFM til... men holder nu med dig, vi er vel voksne mennesker alle sammen, så selvfølgelig kan han - manden - da selv smøre sin madpakke ;-) giv du dem bare kamp til stregen... vi skriver da 2010, hvis jeg husker rigtigt ;-)))
Bare smør den madpak "KONE" ellers ser du mig ikk´ i 14 dage..........................................................................aarhh du kan måske ane mig en lille smule på 12-13 dagen, men ellers ikk´.
Ha. Ha. Ha.
Spade... ;-)
Og Kirsten: Det er nemlig rigtigt. DU har fanget point´en. Tak for det :-)
Uhh, den er slem den madpakke.
Jeg ved at Jannik ikke får mad med hvis jeg ikke smører den. Nogle dage går han så til slagteren og køber 2 boller med pålæg. Ikke fordi han trænger til to, men fordi det er billigst!!
Eller også spiser han bare ikke noget og er så sur og gnaven når han kommer hjem.
Så jeg ofre mig, men jeg lider ikke i stilhed ;-)
På et tidspunkt blev jeg noget træt af at høre ham snakke om kollegaen Sørens fantasktisk madpakker. Så jeg sagde at hvis han ville have noget lignende, så skulle han havde giftet sig med en kok, ligesom Søren havde gjort!!
Sjovt nok kan han godt finde ud af at smøre madpakke til både sig selv og junior, hvis jeg ikke er hjemme.
Altså, grrrrrr... det dér gør mig "galest" i skralden er de koner der står og laver de dér overskudsmadpakke... hva fanden skete der liiiiiige m kvindeoprøret dér??? Og at det så ska være sådan nogen pusse-nusse-madpakker m. kinder mælkesnitte og frugtspyd og hvad ved jeg - grrrrr igen ;-)
Jeg er i øvrigt ude af stand til at smøre DFM (har selvfølgelig prøvet - det er da lettest at smøre fire når man nu alligevel er i gang! - og så er det faktisk som regel Kasper der ta´r sig af familiemadpakkesmøringen): jeg KAN simpelthen ikke lodse leverpostej og mayo og remo og rå løg nok på for mandens smag... KH og go kamp - Lisbeth
Britta! Se lige hvad du skrev: "Sjovt nok kan han godt finde ud af at smøre madpakke til både sig selv og junior, hvis jeg ikke er hjemme."
Jamen, SÅ KAN HAN OGSÅ FINDE UD AF DET NÅR DU ER HJEMME, for catan da kvinde! Han tager fusen på dig... ;-)
Og du er god af dig, og det er okay.
Jeg ved at der er masser af kvinder der smører DFM af et godt hjerte, og fordi de gerne vil gøre noget specielt og godt for ham de elsker. Dét er også okay.
For mig er det bare blevet en principsag. Jeg véd at Sørens arme ikke er brækkede, så han kan s´gu sagtens - og har gjort det al-tid. Hvorfor skal vi til at lave om på den ordning, bare fordi der findes andre der er mere forkælede.
Forøvrigt siger jeg også altid til ham at pigerne skal til at smøre deres egne madpakker når de bliver store nok til det - og så skulle fanden da stå i, at jeg skulle stå tilbage og smøre hans.
Hver mand for sig selv, siger jeg bare!
Og Lisbeth: Nemli´! :-)
Jeg fortalte lige yngste på 14 år hvad jeg havde skrevet til dig i går ;-) hun slog den største latter op, og sagde til mig, at hun er den ENESTE i hendes klasse, er lige gået ud af 8. klasse, der SELV skal smøre sin madpakke ;-) tag den... ja, undskyld... mvh. RAVNEMODEREN ;-)))
Ikke ravnemoder, Kirsten. Slet ikke. Derimod en kærlig , omsorgsfuld og klog mor, der formår at berede sit barn på voksenlivet og alle dets facetter og arbejdsopgaver.
Fandeme så! :-)
Hej Kirsten - hvorfor mon jeg på min private mailadr. kan se, at der kommer beskeder herinde til dig, når du skal sige ja eller nej til at udgive dem? Meget underligt...
p.s. enormt inspirerende, at folk skriver som anonyme ;-)
Dét forstår jeg så heller ikke en hujende paphat af... Godtnok er vi navnesøstre, meeeeen! Må man være så fræk at spørge hvad din private mailadr er, så mysteriet måske kan løses ad dén vej...?
Og den "anonyme" spade dér; HAM ville jeg kunne kende hvor som helst ;-)
Jeg smører heller ikke, og det gør Sygeplejersken så heller ikke. Han køber sig fra det på jobbet, hvilket faktisk er skide dyrt.
Men han giver sig ikke, og det gør jeg så heller ikke. Og så er vi aldrig kommet videre.
I henhold til frugt-på-spyt-statementet, som lyder ret vuggestueagtigt, så kunne det altså være sjovt, hvis du gjorde det samme, skar alle rugbrødsmadderne i pindemadder, og skrev en seddel om, at han skulle huske at spise rugbrødderne før frugterne.
Bare lige en enkelt gang....:-D
Send en kommentar