Jeg har bandet og svovlet, skåret mine hænder, næsten knækket mit værktøj og svedt som et lille svin – alt sammen i forsøget på nænsomt at pille det fine korsstingsbroderi min farmor engang har lavet til mig, af en gammel fodskammel det pinedød skulle polstre.
Det var fint som fodskammelbetræk da det blev lavet, men nu ikke længere. Det er blevet støvet og medtaget af tid og slid, men det skal ikke få lov at dø. Nu skal det vaskes, presses og nusses om – og senere skal det få lov at komme til ære og værdighed igen, men i en anden form.
Men møbelpolsteren der var lige en kende for glad for sine klammer og søm; han skulle sparkes ihjel af myg!
3 kommentarer:
en grum skæbne at lide for den stakkels møbelpolstrer - men meget morsomt at læse om ;-) pøj-pøj m. resten af processen. Kh Lisbeth
Hahahahaha - du er go` ja, der var nogen dengang der kunne deres kram...
Jeg kender et par glarmestre, som burde lide samme smertefulde død :-)
Send en kommentar