mandag den 7. december 2009

Brændte mandler

Én af de ting der bare skal på bordet herhjemme i december, er brændte mandler. Vi elsker dem allesammen, og de er jo bestemt ikke svære at lave.

For jer, der måske aldrig har prøvet, har jeg lavet en nem “how-to” her. Mest fordi jeg ofte har skullet svare på det in real life – og så fordi det er hyggeligt :-)

Der er ganske få ting det er værd at huske på inden du går i gang:

  1. Lad være med at bruge den allerdyreste pande og palet du har. Dette her har før taget livet af en Jamie Oliver pande, ved jeg – men jeg tror det hører til sjældenhederne.
  2. Vask panden godt af inden du går i gang. Brændte mandler skal smage af brændte mandler. Ikke bøf med løg.
  3. Lad. Være. Med. At. Tage. Mandlen. Med. Fingrene. Hvis. Der. Smutter. En. Af. Panden. Dét er det absolut vigtigste råd jeg kan give. Hvis du kun vælger at huske ét, så lad det være dette. Tak.

Here goes!

Ét styk pande sættes på blusset, og deri kommer du flormelis i rå mængder (jeg plejer at bruge omkring 300 g flormelis til 450 g usmuttede mandler), og tilsætter vand så du får en tynd glasuragtig ting.

Tænd for fuldt knald, og hæld mandlerne ved. Like so.

001

Nu skal du bare røre i ny og næ, og væbne dig med tålmodighed. Det begynder ret hurtigt at koge…

002

…og tykne.

003

Det er nu du skal begynde at holde lidt mere øje med det. Lige pludselig fordamper den sidste smule vand nemlig, og så ser det sådan her ud:

004

Det var her jeg tænkte “Fåååååk, hvad er det jeg har gjort galt???”, første gang jeg lavede det. Svaret var: Ingenting. Det skal se sådan ud. Nu er der nemlig kun sukker tilbage, og det er dét der skal have lov at karamellisere, før mandlerne bliver brændte.

Skru en smule ned for varmen hvis du nemt får dårlige nerver, og vær ellers bare tålmodig. Rør godt i det en gang imellem, så varmen får lov at røre ved alle mandlerne og alt sukkeret. Og hold godt øje, for lige pludselig begynder det nemlig at virke.

Sådan!

005

Giv lidt mere tid, og snart er alle mandlerne fine. Hvis de får for meget varme bliver de for alvor brændte, og det er ikke smart – så når de ser færdige ud, skal du være hurtig.

Over på bagepapir, og skil dem kvikt ad med to gafler. Et voila!

006

Brændte mandler. Velbekomme :-)

12 kommentarer:

mette b sagde ...

Fantastisk diy! Tak :o)

En fugl i hånden sagde ...

fantastisk med opskrift/fremgangsmåde - det vil jeg gerne nå at prøve af inden jul... :-)

Kirsten sagde ...

God fornøjelse, d´damer. Men I kommer til at lave dem igen næste år, hvis I først får startet. Si´r det bare... ;-)

Nina sagde ...

Det ser jo ud til at gå som smurt i nisseøl - tror jeg må se om jeg kan gøre dig kunsten efter. Der er store-bagedag i familien på lørdag. Udemærket anledning til at svine moars pander til ;-) Tak for opskrift!

Kirsten sagde ...

S´lidt :-)

Maria sagde ...

Nårrrhhhhh.. det er sådan det er. Jeg har prøvet det en gang ør, og jeg stoppede da de blev grimme. Altså ! Jeg skulle jo bare have ventet lidt mere, så de kunne karamellisere, de stakkels mandler.

Det må jeg da prøve - TAK :-)

KH Maria.

Kirsten sagde ...

Jeg tror det er en almen fejl, Maria. Man tror nemlig de er totalt f***ed up når man når til det punkt første gang. Men prøv du nu bare igen, og denne gang ved du at alt er som det skal være. Bare ro på - og velbekomme :-)

Lis Rylander Karlsson sagde ...

Så er din opskrift lige afprøvet og mandler og hasselnødder som jeg også lige hældte i er stadig varme. Uhm, de er gode, Kirsten!

Tak for teknik! Jeg ændrede lidt i opskriften af nød. I stedet for flormelis (som vi ikke lige havde) brugte jeg lys rørsukker og tilsatte desuden en spiseskefuld (sådan ca) kanel. stadig med vand og alt det der. Fulgte resten af teknikken slavisk og sikke lækkert her dufter!

Tak for opskriften igen og rigtig glædelig jul, Kirsten! Hov, der var jeg altså faktisk lige ved at skrive Jeg elsker dig. Det gør jeg også næsten, jo:) Der må sgu være gået jul i fingrene, hahahaha:)))

Kirsten sagde ...

Du må godt skrive du elsker mig Lis...

A.l.t er tilladt ved juletid. Jeg elsker også dig! ;-)

Unknown sagde ...

Hejsa, har lige prøvet at lave brændte mandler, mit problev var ikke at jeg synes de så helt forkerte ud når sukkeret er "tørt" det blev nemlig ALDRIG tørt men bare mere og mere brunt og tilsidst var det virkelig brændte mandler som i øv?????

KH Dinah

Kirsten sagde ...

Hmm... Det har jeg aldrig oplevet, Dinah, så jeg ved ikke helt hvad filan der er sket for dig. Et umiddelbart bud er dog at du skal have justeret temperaturen, men for at være helt ærlig: Jeg aner ikke hvad problemet er. Sorry.

Julie sagde ...

Hej Kirsten. nu er det anden gang jeg bruger din opskrift, og med lidt vanilje bliver de himmelskønne! tak for hjælpen ;)