Jeg er gået direkte i overspringshandlingerne i dag. Egentlig burde jeg jo rydde op, gøre rent og vaske tøj (for det er da svimlende så meget to bittesmå og et stort menneske kan rode og regere mens man er væk ét sølle døgn!), men desværre…
Jeg gider ikke. It´s no fun at all.
I stedet er jeg hoppet på ryggen af symaskinen, og vi suser afsted i al hast. Mest fordi det er sjovt. Vi har såmænd ikke travlt, for jeg kan godt argumentere mig frem til at det praktiske der skal laves, nok skal nås. Senere.
Jeg syer monstre. Fordi jeg kan. De første par forsøg er nu skrottet, for de var simpelthen for sølle (bare fordi man er født lidt skæv i det, kan man jo godt gøre noget ud af sig selv, ´ing?).
Nu begynder det dog at ligne noget. Lige så stille vokser der noget charmerende frem, som enten skal hænge på en skoletaske eller i et nøglebundt.
Billederne kommer først senere. Ensomme monstre er jo sørgeligt. *Cliffhanger der vil noget, hva´?* ;-)
1 kommentar:
Dem glæder jeg mig til at se!
Send en kommentar