torsdag den 15. oktober 2009

Göteborg tur/retur

I tirsdags havde jeg en gulddag. Jeg, en kollega og tre skønne unge damer fra det opholdssted jeg arbejder på tog en osedag i Göteborgs smukke gader.

Jeg havde desværre ikke kameraet med, for der var mange, mange gange hvor det ville have været skønt at have. Der er charmerende gader og stræder, sjove og finurlige butikker og masser af skønne personligheder at se på.

Men men men… Kameraet var da heldigvis herhjemme, så jeg i det mindste kunne forevige nogle af de skatte jeg kom hjem med från hinsidan.

005

Magneterne er kun for sjov. Det var rent pjat, men jeg kunne have brugt mange flere penge end jeg rent faktisk gjorde i den finurlige lille butik i Haga vi fandt dem i. Der var fine punge, toilettasker, telefoner, kageforme, krus og meget, meget andet- og alt sammen med fine retromotiver, pin-up´s og citater der fik mig til at klukke af grin.

006

Kagefadet i etager er jeg glad for! Jeg har ønsket mig et i mange år, men har altid syntes at dem der var på markedet var for triste, for ordinære og for nydelige. Det kan man ikke beskylde dette her for at være :-)

Derudover blev der indkøbt lidt gode julegaver til tøsebørnene i en lille lækker legetøjsbutik, også i Haga. Der er simpelthen så hyggeligt i den bydel, og der er et væld af butikker i en kvalitet som Nordjylland slet, slet ikke kan være med i.

Igor the Dog, Gothenburg gjorde et uudsletteligt indtryk. En lillebitte butik i en sidegade vi nær var gået forbi, men med et væld af lækre sager at svøbe kroppen i. Kjoler i et spansk mærke jeg helt har glemt hvad hed blev den helt store sællert i det selskab jeg var med, og for pokker hvor var de fine! Det er brændt ind på harddisken hvor Igor ligger, for næste gang jeg kommer til staden skal jeg se om Visa-kortet kan smelte ved overforbrug derinde. Denne gang styrede jeg mig…

Vi ses, Göteborg :-)

2 kommentarer:

Nina sagde ...

Sikke et fedt kagefad. Jeg har også været på udkig længe men keder mig over udvalget. Vil du ud med lidt info om mærket på dit tjekkede fad? Det ligernet godt juleønske, synes jeg :-)

Kirsten sagde ...

Selvfølgelig vil jeg det, Nina :-) Der står "koziol" derpå, og jeg kunne såmænd også sagtens finde på at ønske mig flere.

Der kunne godt blive en mindre samling, for de fås i alle regnbuens farver (jeg var pænt fristet af både den lilla og den turkis variant, for ikke at nævne den sorte...), og såmænd også flere størrelser.

Huha, det bli´r dyrt ;-)