mandag den 26. oktober 2009

Gaver på vandring

Jeg har meldt mig til nyt sjov hos Mette; Gaver på vandring.

Gaver på vandring

Det går i al sin enkelhed ud på at jeg sender en sjov, fin og/eller dejlig, selfmade ting til de første tre der tilmelder sig i kommentarfeltet hos mig.

Det eneste der kræves for at være med er, at du selv sender legen videre på din blog. Intet er for stort, og intet er for småt. Det er giveren selv der enevældigt bestemmer hvad gaven er, og det er dét, der er det sjove!

Med hensyn til de gaver jeg sender videre, kan jeg ikke love at de bliver sendt afsted hverken i dag eller i morgen – men de kommer!

Join the fun :-)

…………………

Update: De tre første har allerede meldt sig i legen; det blev Nina, Lis og Mette B der var rappe på knapperne. Hold øje med blog´en, d´damer – jeg lægger et lille hint herinde når gaverne ryger afsted :-)

7 kommentarer:

Nina sagde ...

Jeg elsker overraskelser - både dem, jeg får og dem jeg kan gi'! Så jeg vil gerne være med i Gaver på vandring. Kh Nina

Lis Rylander Karlsson sagde ...

Uh, Kirsten, altså! Jeg er helt klart med på legen, men man kan jo ikke vide, om man er hurtig, når du har kommentarmoderationen slået til - jeg krydser fingre og tæer!

Kirsten sagde ...

Nina og Lis - I er hermed de to første modtagere af en hem´lig nem´li ting! Mail mig lige jeres adresser, og så går jeg i tænkeboks :-)

mette b sagde ...

Jeg vil da også gerne være med - håber jeg er heldig.

Jeg elsker også gaver, det er så dejligt at overraske og blive overrasket :o)

Kirsten sagde ...

Du VAR heldig, Mette B. Eller, lad os nu se om du stadig synes det, når du får gaven med posten ;-)

Gør som de andre, og mail mig din adresse - så får I alle tre jeres pakker snarest.

Der går nok lige et lille stykke tid - det skal jo være noget ordentligt. Jeg lægger lyd her på blog´en når de ryger i postkassen, så hold øjnene åbne! :-)

Mette sagde ...

Hej Kirsten,

dejligt at du vil være med i gavelegen! Det var hurtigt du fik dine gaver 'afsat' - men du laver også nogle lækre ting, kan jeg se, så det er forståeligt at der er rift om dem :-)

Sender du din adresse til nesral_ettem(at)hotmail.com, så kommer der en gave dumpende, når jeg får en genial idé - pt er størstedelen af findepåsomheden bundet i en fantastisk svensk strikkeudfordring, men det kan vel kun klassificeres som et luksusproblem :-)

Kh, Mette

Kirsten sagde ...

Will do, Mette. Og bare rolig, jeg er i bund og grund et tålmodigt menneske, så jeg tåler sagtens at vente til strikkeudfordringen har nået sin ende :-)