onsdag den 28. oktober 2009

Et lille glimt af lykke

…får jeg, når jeg pludselig og uventet redder mig lidt ekstra tid. Jeg synes det i dén grad er en mangelvare lige nu*, og har været det længe.

Nu har jeg set i min uundværlige kalender at jeg har fri i morgen! Jamen, for filan da…??? Jeg vidste det jo egentlig godt, men det er bare så uvant med fri på en ganske almindelig torsdag – men den skal udnyttes til fulde, skal den.

I dag skal de praktiske ting overståes, så morgendagen er fri til hygge – så nu er jeg hoppet ombord i et skilt, for en sjælden gangs skyld.

002

Der er vist 11 mere på venteliste, så det er nok godt nok at få taget et i ny og næ…

I morgen aften vil jeg nyde at tage med pigerne til dans. Det plejer jo at være Søren der gør det mens jeg arbejder – og sagt i al fortrolighed tror jeg også han er pænt godt tilfreds med at slippe i morgen. Der er vel grænser for hvor meget Lady Gaga og MGP en voksen mand kan tåle at høre…

Hvis vi når det, vil pigerne og jeg omkring Nordform i morgen eftermiddag. Der er julehygge denne uge, forhåbentlig med masser af gode idéer, og med garanti med en masse lækre varer. Vi vil se om vi kan finde noget der frister til julegavefabrikationerne – og så vil vi bare hygge os :-)

Måske kan jeg være heldig at finde ringe derude. Jeg købte ganske få i Panduro i sidste uge, og en enkelt har jeg nået at lave. På forsøgsbasis, men jeg synes nu den er blevet rigtig sød.

001

De kunne sagtens gå hen og blive det store hit denne jul :-)

*Hrmpf! Fik jeg sagt, at både vaskemaskine og opvaskemaskine er indlagt på intensiv afd. med kvababbelser???

4 kommentarer:

mette b sagde ...

Den er bare sød, den ring. Jeg er sikker på at mange vil elske at modtage sådan en i julegave.
Hvad er det for skilte, du laver. Billedet ser frygtelig spændende ud?!?
KH

Kirsten sagde ...

Tak for roserne, Mette :-)

Jeg maler skilte - på "gammeldaws facon", med pensel og tålmodighed - for folk og fæ i byerne her omkring. Du kan være heldig at finde flere af dem hvis du bladrer langt nok tilbage i de støvede arkiver her på siden ;-)

Det er grebet om sig de seneste år, så pludselig er det blevet både til et facadeskilt på byens skønneste butik (Bindestuen), logoskiltet på byens børnehave, et væld af skilte til en gårdbutik i nærheden, sjove billeder i skilteform til legepladsen og skilte til byens foreningliv.

Skiltet jeg er i gang med nu er til byens borgerforening. Vi er jo kun en lille by, og her holder man fast i traditionerne, så nu er jeg i gang med at gøre reklame for "Grønlangkålsfesten" som traditionen tro holdes sidst i november. Efter det venter 10-11 skilte mere til samme aftager, for de holder sig ikke tilbage med arrangementerne i løbet af året ;-)

Hvis jeg en dag fik tid til overs ville jeg også male dem for min egen fornøjelses skyld... :-)

Mette Skøttrup sagde ...

jeg tror ikke, at de ringe i Nordform, jeg ringede jo derud i sidste uge og dengang sagde de nej. Men skulle du nu være heldig, så hører jeg gerne:-)

Kirsten sagde ...

Nåårh ja, Mette. Det kan jeg da egentlig godt huske. Øv osse...