Det var i hvert fald udmeldingen, da Søren skulle give referat af Volbeat-koncerten i går.
For det første var han og kammeraten blevet enige om, at dét der med at stå inde i menneskemængden foran scenen var udelukket for deres vedkommende. Årsag: "De smider jo med fadølskrusene derinde, de svin!" Nåja, og I hardrockere smelter jo nok når I bliver lidt våde, eller...??!
Derefter forlød det, at den "special guest" der skulle have været med på scenen var udeblevet. Pernille Rosendahl havde meldt afbud, for hun havde et sygt barn derhjemme. Tænk, at man også har barnets 1. sygedag når man så´n er cool rockstar. Rock´n´Roll er ikke død - Rock´n´Roll er bare blevet voksen og ansvarlig.......
Johan Olsen skulle egentlig også have været der, men dér forlød det så at han var gået på druk i stedet, og det må man da tage hatten af for. Dét er sgu da Rock´n´Roll. Sådan, Johan!
Det der ligesom satte prikken over i´et var, at de to seje gutter der sådan skulle alene ud og vælte byen alene, var endt med at forlade Gigantium før koncerten sluttede. Hvorfor? Jo, de havde set sig omkring, og var blevet enige om, at hvis de skulle hjem inden det blev alt for sent, måtte de hellere komme afsted inden pøbelen også skulle ud derfra. 5000 mennesker og kun et par udgange, det kan altså tage sin tid - og chancen for at finde en taxa udenfor var også en del større hvis man nu tyvstartede lidt.
Stakkels, gamle mænd......... ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar