Helt ærligt: Hvad f***** tænkte jeg lige på, da jeg gik i gang med pudebetræk til stuen??? Jeg rullede lige de kreative ærmer op, og hoppede på hovedet i lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord, fuld af tiltro til at det kunne ordne sagerne (for det må altså helst ikke koste alverden... jeg er jo gift med en murerlærling og vi sparer hvor der spares kan!).
Jeg er blevet bestjålet! Eller, det må jeg næsten være, for lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord havde slet ikke pænt stof nok til at jeg kunne få nogle hæderlige pudebetræk klappet sammen - og så kan jeg jo dårligt blive ved med at referere til det som lageret-over...*blablabla*. Catans osse!
Nu ligger der tre hylegrimme pudebetræk i skraldesækken udenfor. Halvhjertede forsøg på at få "noget" ud af "ingenting". Det var da snotdumt af mig at prøve, for jeg kunne jo se det allerede inden jeg satte saksen i det; det ville aldrig lykkes at få det til at passe bare tilnærmelsesvis sammen, hverken i farver eller mønstre. Ydrk!
Nu gider jeg ikke mere. Hvis symaskinen skal bruges mere i dag, bliver det allerhøjst til at lappe et hul i bukserøven af mine bedste jeans. Slut herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar