Vi blev inviteret i byen at spise i går. Det hele startede egentlig med et ulykkeligt barn (ikke vores), og Bedsteforældre der var klar til at hive hår ud med rode i afmagt. Så blev Agnes hentet til, og der var ikke mere nogen ko på isen.
Da Bedsterne så afleverede hende herhjemme i går, proklamerede hun stolt at hun nu havde passet sin kusine, og lønnen viste sig at være 2 dvd-film, en tur på restaurant og en sprød pengeseddel. Jeg tror hun skal til at gøre noget mere i det der barnepigenå´ed... ;-)
Nåmenaltså! Restaurantbesøget, det var dét jeg ville hen til. Vi har været der før, på Restaurant Alanya i Blokhus, og vi kommer igen. Ikke så meget på grund af lokalerne, som såmænd ellers er både hyggelige og fine. Heller ikke så meget på grund af maden, som såmænd ellers smager rigtig godt. Vi kommer igen på grund af servicen!
De har simpelthen verdens mest behagelige personale på den restaurant. Søde, rare tjenere der kræser om kunderne, charmerer og hyggesnakker. Der falder altid lige lidt ekstra i posen når man er der, f.eks. en gratis kaffe ("fordi Mama garanteret har haft det hårdt i dag!") eller gratis chokolade ("fordi hun da skal have lidt til dessert, selvom hun ikke bryder sig om det på menuen!").
"Mama" undrede mig lidt første gang, men ikke mere. Jeg har luret dem. De er helt konsekvente med hensyn til det. Kvinder i et selskab hvor der er børn med, er "Mama". I aftes var det således både mig og min svigermor, for de skelner ikke til alder. De lurer lynhurtigt hvordan sammenhængen er i et selskab, og de servicerer derefter.
Pigerne elsker at være der. Der bliver ikke talt hen over hovedet på dem, og der bliver taget ekstra hensyn når det kommer til menuen. Og så bliver småpiger kaldt "Prinsesse", når de bliver tiltalt, og hvilken lille pige bliver ikke smigret over dét?
Det bedste af det hele er såmænd at det aldrig virker påtaget. Det er aldrig på en brovtende og højrøstet facon, men stille og næsten hviskende, så man ikke føler at de andre gæster kan lytte med. Det virker til at tjenerne hygger sig lige så meget som gæsterne gør, og dét kan jeg lide. Det er lidt som at blive inviteret hjem til nogen man kender godt.
Nåja, og så er de ikke fedtede når man beder om en stor fadøl ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar