Overhørt i prøverum i Brønderslev:
Kælling 1: Det´ da os´ forfærdeligt det der er sket i Norge!
Kælling 2: Ja. Stakkels mennesker. Og ve´ du hva´? Det mest skrækkelige er da at vi ikk´ engang kan skyde skylden på muslimerne denne her gang!! Hvor kan man så vide sig sikker??!
…….
Christ! Åbenbart heller ikke i Brønderslev. I hvert fald ikke hvis man er muslim…
…men jeg bliver simpelthen nødt til at dele vores sms´er med verden!
………………………..
mor (på vej på ferie, avec ny Android med stavekontrol): Nu virker domstolen og jeg skAl nok lAde jer få fred vil du slukke lovteksten og sætte den på klem kh
mig: WHAT??!
mor: telefonen (red.: det er så åbenbart dén der virker)
mig: Stadigvæk – WHAT??!
mor: opvaskeren (red.: det er så åbenbart dén der skal sættes på klem)
mig: Nåååårh… Jeg syntes bare det var sortsnak ;-D …men det skal jeg nok. God ferie!
……………
Goodness gracious. Hvordan skal det nogensinde gå godt?
Bare for info: Det blev en rolig aften for mig – mest fordi jeg hjemmefra var selvudnævnt designated driver. Og halleluja for dét, for den var eddermame blevet høj ellers.
De kan altså drikke igennem, de murere. Jeg ved ikke hvor meget der røg indenbords, men der skal altså noget til for at ryste de granvoksne, solide mænd. Men for catan, hvor bli´r de bare sjove!!
Ud på aftenen endte det i en gang decideret sort snak, og indlæggets overskrift er direkte sakset derfra. Yderligere detaljer udelod udsagnets ejermand fuldstændig, men han mente åbenbart at det var af yderste vigtighed at vi vidste det. Ytret med dyb, brysk, mørk mandestemme. Bare sådan, und nichts weiter. Heller ikke selvom vi spurgte ind til hvad det lige var han så, og hvorfor det var interessant. Det var det bare.
Resten af aftenen forstod jeg i-k-k-e e-n s-k-i-d af hvad han sagde. Og heller ikke hans sidemand, forøvrigt. Det var bare blevet til en monoton, dyb, nordjysk brummen - men med salige smil fra øre til øre, og så er det jo ikke helt skidt.
Det bliver ikke sidste gang. Måske jeg bare skulle hoppe med på ølvognen næste år. Hvis jeg kan følge med……….
Vi skal i byen i aften. Med murere. Der kan drikke igennem.
Og jeg er – for at sige det mildt – slet ikke oplagt. Jeg håber på en stille og rolig aften, og tager afsted i visheden om at det mest bliver cola der ryger indenbords hos mig.
Jeg ved det bliver hyggeligt, for det er rare mennesker vi skal være sammen med. Men jeg håber også det bliver bare lidt afdæmpet.
Måske er jeg naiv…
På en helt almindelig søndag har der forvildet sig ét af naturens små vidundere ind på mit badeværelse.
Lillebitte, og ganske nem at overse. Men går man tæt på, er den så smuk at det næsten ikke er til at bære.
Måske er jeg naturignorant, eller måske giver jeg mig for sjældent tid til at se skønheden i de bittesmå ting – men jeg synes aldrig jeg har bemærket netop denne (og ganske sikkert helt almindelige) sværmer.
Den ville ikke sidde stille. Hele tiden virrede den med de fine følehorn og vippede med den endnu mindre snabel. Eller hvad sådan en nu hedder.
Men ved I hvad? Uanset hvor smuk man end er, så vil Verden på et tidspunkt tage pis på en.
I dette tilfælde nåede den smukke sværmer at sætte sig i toiletkummen et splitsekund før Agnes tissede…
Kender I dem der fra “Luksusfælden”? Dem bliver jeg aldrig en af.
Lige p.t. ejer jeg for eksempel kun ét par sandaler. “Og hvad er problemet så?”, ville en rigtig mand tænke. Jo, ser du: Når det ene par man har tilbage (fordi de sidste er slidt op) er med ekstremt høj hæl, er det så lissom ikke dém man tager på til en casual slentretur i skov og på strand, vel?
Nope. Man pakker de sure, varme sommertæer ind i Converse. Fra Netto. Godtnok de “rigtige”, men de var fannermig på tilbud så det baskede. Heldigvis da.
Jeg ejer til gengæld to bh´er. Plus en sports-bh. Wow, hva´? TO??! Yep. Jeg er nemlig den lykkelige ejer af et par jader der ikke sådan lader sig lukke inde i hvad som helst, og jeg g-i-d-e-r ikke rende land og rige rundt efter bh´er i tide og utide. Så jeg finder dem når jeg finder dem. På tilbud tak – ellers lader jeg dem blive i butikken.
Det er ikke fordi jeg ikke gerne ville eje et par ekstra sandaler eller have skuffen fuld af lækkert undertøj. Det gad jeg da godt (som i rigtig godt). Jeg synes bare ikke det er en mulighed lige nu, og fatter nada når mennesker omkring mig køber ind i vildskab. Når de igen har fået nyt tøj, ny bil, ny pc, nyt fladskærmstv, ny, ny, ny……..
Hvor fanden får de pengene fra???
Vores penge går s´gu på dyrlægeregninger, herredyre briller til ældsteyngelen, benzin, mad, vedligeholdelse og upgrade af hus og have, tøj til børn i voksealderen og alt det andet der følger med.
Liberty, Lola Ramona og kasser fra Årstiderne kommer ikke herhjem. Her bruger vi vores bedste venner: Aldi, Netto og Fakta. Og dér kan man heldigvis få næsten alt.
…Måske lige undtaget et par lækre sandaler eller en bh.
…og i dag har Asta bestemt sig for at hun vil mestre Pfaff!
Hun kanter små prøvelapper (og har gjort det nu i omkring 1½ time, incl. små pauser). De nye bukser hun har bestemt sig for at sy er klippet, men hun vil ikke sætte dem i maskinen før hun kan se at hun har totalt styr på det.
You go, girl!
