torsdag den 13. september 2012

Og så på dansk, tak!

Jeg er h.e.l.t. på Herrens Mark. Godt gammeldaws ude at skide, altså.

Jeg sidder på jobbet og skriver lige nu - men synes egentlig godt det kan retfærdiggøres, da det hele er et led i et stort eftersøgningsarbejde. Jeg håber sådan der sidder én (eller flere?) ude bag skærmene der kan hjælpe mig...

Mkay, altså:

På "mit" værksted er der en voldsom lagerbeholdning af kobber- og sølvtråd. Eller, tråd og tråd... det tykkeste er da omkring 1mm i diameter. Og nu mit problem (i brudstykker):

Hvad pokker finder jeg på med det??!

Jeg er ikke interesseret i at flette frugtskåle, stejlende heste og alverdens andre hæsligheder dermed, nej. Jeg véd godt det var stort i starten af dette årtusinde, men lad os nu bare blive enige om at det aldrig har været æstetisk smukt. Bum.

Dét jeg mere er ude i, er sådan noget á la dette her:


Billedet er sakset hér, og der er skam mere end én god ide derovre. Smukt svungne smykkelåse er blandt mine favoritter, og dét må da være en mulighed for at få brugt en smule af det metal der står på hylderne.

Men: Jeg mangler det helt rette værktøj, og trods gentagne søgninger på det store stygge inderned, er jeg stadig lige blank. Så venner; hvad hedder denne hammer? Den afrundede til venstre altså. Den jeg har, er mere almindelig, og laver grimme hak i metallet hver gang jeg banker...


Og sidst, men absolut ikke mindst; kender I til nogen danske blogs eller web-sites hvor man kan lære det her? Altså lidt how-to agtigt, med billeder og forklaringer til. Studiodax er fin, men når det kommer til at kalde tingene ved deres rette (danske) navn, bliver det hele bare lidt mere besværligt. Og tidskrævende, ikke mindst. Og hey; jeg er jo på arbejde her, for catan. Alting skulle helst være sket i går! ;-)

Og hvad kan jeg ellers finde på, hva´?! Idéer modtages med kyshånd, og taknemmelighed.
Krydse-krydse-krydse fingre.........

4 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Hej Kirsten
Du kan købe guldsmedeværktøj på nedenstående side.

Den du skal kigge efter hedder en Ciselørhammer...

Håber det hjælper dig lidt videre.

Mvh. Dianna

http://www.ravstedhus.dk/pl/V%C3%A6rkt%C3%B8j_Guldsmedev%C3%A6rkt%C3%B8j_Hamre_2394.aspx

Kirsten sagde ...

TAK, Dianna! Ravstedhus handler jeg allerede med, men nu ved jeg hvad jeg skal bestille. Fantastisk :-)

Kirsten sagde ...

TAK, Dianna! Ravstedhus handler jeg allerede med, men nu ved jeg hvad jeg skal bestille. Fantastisk :-)

Pernille sagde ...

Prøv lige at kigge hos hende her

Hun laver nogle skåle og dimser af garnomviklet tråd. Det er ikke helt hvad du efterlyser, men måske kan det inspirere :)