Min taske med farver stjålet direkte fra den danske sommer skrider fremad. Der er både himmel, strandsand, Vesterhav, rapsmarker, valmuer og mælkebøtter i farvespektret, og jeg synes det ender med at blive rigtig, rigtig lækkert.
Hvis jeg selv skal sige det. Og dét skulle jeg.
Jeg har under syningen sendt mange kærlige tanker til Onkel Anne, for langt de fleste af stofferne er resultatet af et herligt bytte med hende. Normalt er jeg jo anti-anti-anti-blå, men disse her var simpelthen for fede til at lade ligge. Og nu har jeg fået blå på hjernen!
Patchworkstykkerne ligger klar nu, og venter bare på at jeg bestemmer mig til hvilken farve resten skal have. Jeg vil gerne have det så neutralt som muligt, for stykkerne her giver såmænd spræl nok til tasken – men omvendt må det heller ikke blive for fersk.
Jeg var så skideheldig, at jeg på lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord fandt de små stykker broderi der (med lidt kreativ beskæring) kunne danne ordene
- hede
- is
- skæg
Dét er da sommer, hvis noget er! :-)
Mens tasken venter, og jeg fintænker over den sidste finish, har jeg fået pimpet Astas semikedelige denimvest.
Her mangler kun lidt små, fine håndsyede sting for at få et quiltet look på plads. Dem regner jeg med at få på plads i aften fra min plads i sofaen, mens Avatar kører i baggrunden.
Det er da ikke helt ringe, vel?
3 kommentarer:
Ikke så ringe, nej.
Den taske bliver SÅ lækker.
Hvor er du flittig, Kirsten. Og dygtig og tålmodig med dit patchwork
Jeg er vist mest til helt ens firkanter..
Smuk vest, du har pimpet til Asta.
Heldige Asta :-)Den denim vest er altså bare blevet super fed! Jeg elsker det rå kombineret med det feminine og det er lige hvad jeg synes, den her vest er endt med.
Send en kommentar