torsdag den 2. september 2010

Brugtmarkedet er min ven. Måske…

Vi er på møbeljagt. Der er alt for mange halve opbevaringsløsninger i vores hjem, og nu skal der altså pakkes rod væk. Spillekonsoller, dvd-afspiller, stofrester, film, sakse, nåle og tråd, sy- og strikkemagasiner, papirruller, kurve, kogebøger og meget andet lever sit eget liv på borde, hylder og i vindueskarme.

Jeg holder det ikke ud!!! (=en sætning jeg efterhånden hører mig selv sige flere gange dagligt, i flere sammenhænge end jeg bryder mig om at indrømme) As simple as that.

Nu har jeg gjort Gul&Gratis, dba.dk og Lauritz.com til mine bedste venner. Det har ikke været nemt, for Søren er vist stadig mest til en Ikea-løsning,men jeg håber på at Det Helt Rigtige Møbel hist og her kan få ham til at komme på andre tanker.

Det er nu ikke så nemt som jeg havde håbet. Jeg synes tit vi finder et møbel der er rigtig pænt – men så er den gal med målene, med skuffer hvor der skulle have været skabslåger, med den måde de friggin´ låger åbner på, med højden, med afhentningsstedet, med prisen………..

Så: Hvis nogen derude skulle have kendskab til et pænt, billigt møbel med låge(r), med max-mål på b: 100 h: 80 d: 40, og ikke aaalt for langt fra Saltum…? Hm? Anyone? Det gør altså ikke noget hvis det skal males…??!

Jeg håber stadig. Og hvis I så vil have mig undskyldt; jeg har en aftale med en inderned-side eller to…

1 kommentar:

Merete sagde ...

næh... men har et fint afsyret spisebord til salg, hvis du mangler det... ;0)