fredag den 16. juli 2010

“Skal vi være venner…?”

*Advarsel! Semi-surt opstød forude*

Jeg har netop modtaget en venneanmodning på fb. Dét plejer at være noget jeg glædes over, for som regel dukker et uventet ansigt fra fortiden eller blogverdenen op – og dét er dejligt.

I dag blev jeg irriteret. Og ved ikke helt hvordan jeg vælger at tackle det.

Når Astas skolekammerater ser at jeg er på fb er det flere gange lydt “Så kan vi også være venner!” – og jeg har været krampen der har afvist det blankt på stedet hver gang, inden de får sendt anmodningen afsted.

Begrundelsen har været den samme hver gang. Jeg er kun fb-ven med voksne (eller næsten-voksne), og jeg mener ikke fb er et børneforum. Her kategoriserer jeg alle under 14-15 år som børn.

Hvorfor? Fordi jeg nogle gange bruger fb som megafon, og skriver ting som er stilet til voksne. Jeg kan ikke se hvad en 9-årig ville få ud af at være ven med mig derinde. Til gengæld skal de til hver en tid være velkomne i mit hjem, og hér kan vi sagtens være venner.

Nu fik jeg så den venneanmodning. Fra en 9-årig. En af vore gamle bekendtes datter, hvis forældre jeg selvfølgelig allerede har indlemmet i fb-flokken.

Og nu går jeg og kredser omkring pc´en,og prøver at formulere mig så nænsomt som muligt. Til en 9-årig, der – efter min ydmyge mening – ikke har en døllefjellemusse at lave på fb.

10 kommentarer:

Pernille sagde ...

Jeg har haft den oppe at vende flere gange på mit arbejde, hvor alle de søde teenagere synes de skulle være venner med mig.. men det synes jeg ikke. Hvilket har ført til flere diskussioner om hvem og hvorfor.

Agnes Thrane sagde ...

Jeg kunne ikke være mere enig.
Facebooks regler siger jo faktisk at man skal være 13 for at oprette en profil. Jeg ved godt at man bare kan gøre det alligevel, men jeg synes det er en udemærkeet rettesnor. Min yngste er 12 og har accepteret "reglerne" og snakker sldrig om det. hun har stor glæde af Nethesten i stedet. Der skal man selvfølgelig også holde øje med hendes gøren og laden.
Jeg har desværre ingen gode råd til din "afvisning", men ønsker held og lykke.

Signe sagde ...

Der er vel en grund til at man skal være 13 år for at få en profil. Så jeg er helt enig med dig, og behøver du give en begrundelse for at ignorere? Og spørger de, kan du vel bare sige det du har skrevet herinde?!

Kirsten sagde ...

Jeg mener HELT BESTEMT ikke at børn på 9 år har en hujende papfis at gøre på FB. Oven i købet mener jeg, at der er en aldersbegrænsning på 13 år, hvis jeg husker rigtigt.... så hvad f.... laver en 9 årig derinde? Mit barn fik ikke lov at være der, hvis hun kun var 9 år...

Jeg får også ofte anmodninger fra mine elever, eller elever jeg havde for et par år siden. Jeg afviser anmodningen, med den simple grund, at jeg vil have - som du også gør det - lov til, at skrive hvad jeg har lyst til, uden at skulle høre for det næste dag i skolen. Jeg er HELLER IKKE venner med mine elevers forældre, af fuldstændig samme årsag. Ved at et par af mine kollegaer har fortrudt noget så grundigt, at de er blevet venner med forældrene, fordi der bliver kommenteret hver og hveranden gang, de skriver noget derinde.

Ligeledes skal vi i forvejen passe på hvad vi skriver, for der er "nogen" der åbenbart har lidt ondt i rumpetten over, at en kollega "kom til" at skrive noget mindre pænt om et møde, der var trukket pænt meget ud, som havde været lidt gabende kedeligt ;-)) sådan kan det jo gå, men man skal passe på, for der er rigtig mange der læser med derinde...

Synes faktisk ikke, at du behøver at give en forklaring på hvorfor du afviser, bliver du spurgt face to face, kan du jo så sige hvorfor...

Alice M sagde ...

Og så mens du er ved at afvise hende på en pæn måde, så anmelder du også lige hendes (og alle de andre 9 åriges) profiler, for de har vitterligt intet at gøre et sted der har adgangskrav på 13 ...

Og ja - det gør jeg nemlig. Ligesom jeg anmelder alle de billeder nybagte forældre putter på facebook af deres halvnøgne børn frit tilgængeligt for alle...

Stella Dea sagde ...

Du gør efter min menig det helt rigtige og omkring emnet børn på fb er vi helt enige. Skriv til pigen at du er MEGET glad for, at hun vil være ven med dig, men at du kun er ven med voksne. Tilgengæld vil du MEGET gerne være ven med hende i virkeligheden og hvis hun bare gerne vil skrive til dig, er hun MEGET velkommen til, at sende en mail.Hvis hun stadig har lyst når hun bliver 18, er hun meget velkommen til at skrive igen. Sådan noget skriver jeg og understreger at det er for deres skyld, for selv om de ikke tror det i dag, så tror jeg, at de en dag om få år, vil opleve nogle ting som de gerne vil dele, men lige præcis IKKE med mig, men kun med veninderne.

Trine sagde ...

Jeg er så rørende enig!
Og synes i øvrigt du rammer hovedet på sømmet når du skriver at du hjertens gerne vil være venner i virkeligheden, men FB er et voksenforum!

Nette sagde ...

YES!
Har ikke fulgt din blog før, men en venlig blogger fortalte mig i går, at du også lige havde været inde og vende ang. facebook og børn.

Jeg giver dig helt ret, og er utrolig glad for at læse, jeg ikke er den eneste med den holdning.
- Har ellers følt mig alene om det i lang tid, for jeg modtager godt nok mange henvendelser fra børn, også fra familiens børn.
Mine må vente, til de har alderen, og til den tid tror jeg nok, at jeg alligevel vil blokere adgangen til min statusopdateringer for dem, for det er nemlig slet ikke altid det er børnevenligt, det jeg skriver derinde. :-)

Tak for solidariteten til jer alle. :-)

Kirsten sagde ...

p.s. glemte faktisk at skrive jeg heller ikke er venner med min egen yngste datter... af den simple årsag at HENDES venner ikke skal se hvad jeg skriver... gider ikke blive konfronteret med det... ;-)

Gaia sagde ...

Klart - børn skal ikke være på FB!
Men tænker, at vi som voksne heller ikke skriver/viser billeder, af noget vi IKKE vil bryde os om at blive konfronteret med i den virkelige verden......face to face...