torsdag den 29. juli 2010

Og så glemte jeg endda det allervigtigste!!

Midt i gårsdagens volleykamp – den sidste, den ydmygende! – stod min mand pludselig, højtråbende, med benspjæt og høje hop:

GIV MIG ET S. GIV MIG ET D. GIV MIG ET R. GIV MIG ET PUNKTUM. GIV MIG ET………….”

Tak til min helt egen cheerleader. Mit enmands heppekor, der stavede sig højt, larmende og underholdende igennem

“S-d-r-.-S-a-l-t-u-m”

uden at tøve en eneste gang. Avec teenagetøs-gestikuleren og fnis i slutningen.

Det er derfor jeg elsker ham!

2 kommentarer:

mette b sagde ...

Han har da også på den baggrund fortjent al den kærlighed, du kan give ham :)
Klem fra
mette

Kolorista sagde ...

Det kan jeg godt forstå ;-) Godt du ikke kommer fra Sønderupsønder eller Lundforlund (ja - de to byer FINDES faktisk!!!) KH Lisbeth