onsdag den 7. juli 2010

Min store pige…

har den bedste sommerferie i hendes liv hidtil. Hun er stolt, for hun er blevet fast* medhjælperpige hos gode venner i jordbærsæsonen.

Samme gode venner er Astas gamle dagplejemor og hendes mand, og de har altså altid haft et helt specielt forhold til Asta. Hun er altid mere end velkommen, og de tager sig al den tid i verden der skal til når hun er der. Men hun ligger ikke på den lade side, for der er altid noget at hjælpe til med derovre, og det gør hun hellere end gerne.

I disse dage stempler hun æggebakker, viser turisterne ud til jordbærmarkerne, flaskefodrer lammene, laminerer små skilte til jordbærrækkerne, luger ukrudt (og måske ryger der også en staude eller to med, men hvad gør dét), samler æg, sorterer løbesedler, sætter frokost på bordet til det arbejdende folk og meget andet. Og alt sammen i et meget adstadigt tempo, og kun det hun gider.

Jordbær får hun ikke lov at plukke til kunderne, for det er for hårdt arbejde. Men man må plukke alle dem man selv kan spise. Det er temmelig mange, skulle jeg hilse og sige…

Og hver dag kommer hun hjem, pavestolt, med klingende mønt i lommen og mindst én bakke af disse her…

001

Det er nu slet ikke så tosset at bo langt ude på landet!

*fast = når det nu lige passer den lille dame ;-)

2 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Årh, hvor lyder det bare hyggeligt! Det er osse nogen af mine bedste ferieminder, når jeg fik lov at hjælpe med "noget" - og evt. tjene lidt osse. Det behøvede ikke være mange basse-ører, bare nok til en runde snolder hos købmanden. Og så det at være til nytte. Fedt for Asta, og det må være skønt at få en lykkelig pige hjem! Det lyder osse som nogle ganske særlige "dagpleje-forældre" - det er en gave når andre end én selv syns éns unger er skønne, ik`? KH lisbeth

Kirsten sagde ...

Det er fantastisk, Lisbeth! :-)