Jeg har haft min foreløbigt sidste nat på jobbet. Imorgen venter der mig en rolig aften derovre, og så er det forbi. Foreløbigt.
Jeg håber stadig at forholdene vender til det bedre, så jeg kan få min stilling tilbage (og at de vil ha´ mig!) på et tidspunkt, for jeg er så glad for det arbejde.
Jeg kommer til at savne de unge. Og selvom det er så tæt på, selvom jeg bare kan gå derover når det passer mig, selvom jeg ved jeg altid vil være velkommen… så er det altså ikke det samme.
Det er ikke pengene. Så langt fra.
Det er dét, at være en fast del af deres dagligdag.
Jeg ved godt de ikke er mine børn (gud fri mig vel, hvor skulle jeg også have været tidligt ude så!), men de er pokkers tæt på nogle gange.
De kan gøre mig stolt, de kan gøre mig glad, de kan gøre mig rørt til tårer, de kan få mig til at le med hele kroppen – og de kan nogle gange drive mig til vanviddets rand. Akkurat som mine egne børn.
Og nu, hvor det er så tæt på at være skæringsdato, er det bare næsten ikke til at bære. For jeg véd at jeg også betyder “noget” for dem. Mere for nogle end andre, og sådan skal dét være. Det er helt okay, og fuldt forståeligt.
Men for pokker, hvor er det træls at økonomi, kassetænkning og politisk bureaukrati skal bestemme så meget i de unge menneskers liv. Og hvor er “kommunen” nogle gange bare en ond trold der burde pakke sig!
Slut herfra.
4 kommentarer:
Øv øv... Bare man dog kunne give den trold et los i r*ven!
Det er helt vildt mærkeigt nu. Nå jeg går og laver noget, så løber tankerne og med et er det mg tanker..... nå ja, det er jo ikke noget, som jeg skal bruge kræfter på mere:-( Men jeg glæder mig over minderne:-))))
Laila: Man kunne godt have lyst...
Mette: Jeg ved PRÆCIS hvad du mener!
Undskyld, men jeg måtte altså lige grine af dit udtryk. Kommunen ER en ond trold,- ellers også er det dem ovenover. Væk med alle de besparelser. DET BLIVER SÅ DYRT I DEN SIDSTE ENDE! Pak jer!
Send en kommentar