Nåmmen, her er vi syge. Ja, vi. I flertal.
Jeg har haft den der Hovedpine fra Helvede siden i fredags, gudhjælpemig, og meldte mig syg i går. Jeg rammes i panden af en forhammer hver gang jeg rejser mig, og hver gang jeg tager et skridt hopper bemeldte forhammer så over i nakken. Nu har det sat sig som spændinger i samme nakke – men hovedpinen er aftagende, synes jeg (og hvis jeg jinx´ede noget ved at sige det højt er jeg virkelig, virkelig ked af det…).
Hm. Men Agnes er så hjemme med noget der minder om en blærebetændelse, og jeg har prøvet at komme igennem til lægen siden i går, både mht blærebetændelse og hovedpine. Nu er jeg ved at være træt af at høre på en ventetone der mest af alt minder om Kaare Norge i electronica-version………
Asta? Jo, hende holder jeg hjemme fordi jeg kan. Nu hvor jeg alligevel går her sammen med yngsteøglen, er det vist den oplagte dag til at tage ekstra hånd om Astas børneeksem, så den fede creme er fundet frem hver time. Jæj.
Ondskabsfuld onsdag.
3 kommentarer:
Det var mange udfordringer på én gang. At tage sig af andres fortrædeligheder med en vanvittig hovedpine, det er næsten for meget at bede om.
Det lyder til, at I finder ud af det. God bedring til både dig og de andre.
Ondt avler vel så ondskab. Håber du snart slipper af med din hovedpine, så Asta kan slippe ud af dit cremfedtede greb :)
Eva; JA(!) for saddan. Du har så evigt ret.
Og selvom det nu også er nok så hyggeligt, så er jeg liiige ved at gå ud af mit gode skind.
Voldsom hovedpine og Agnes´ konstante *snak-snak-snak-kvidr-bla-bla-syngelidt-tralle-tralle-mumle-bla-bla-bla* er næsten for meget af det gode...
Mette; Det håber jeg også (af rent egoistiske grunde) - og dét gør Asta også ;-)
Send en kommentar