mandag den 26. april 2010

Gæsteblogger på banen

006

Kære allesammen derude.

Jo, det er mig. Vidundervovsen. Super Puppy. Wonderdog. Kært barn har mange navne, ved I nok.

Dem jeg ejer kalder mig godtnok Rubuster, men det er kun fordi de ikke ved bedre. Stakkels ignoranter. De tror også det er dem der har mig. Tsk, tsk, tsk…

Jeg melder mig kun på banen for at hviske jer en hemmelighed:

Jeg er langsomt, men sikkert, ved at nedbryde dem psykisk, menneskene.

Hende den høje af dem er tæt på at smuldre nu. Hun råber højere og højere af mig – men har åbenbart ikke indset endnu at det ikke virker.

Jeg har nemlig en plan. En snedig og djævelsk, ja nærmest diabolsk ond, plan.

Jeg lader hende råbe. Jeg lader hende tro at jeg er en almindelig, dum hund.

Og så… når hun ikke kigger, så åbner jeg døre uden hun ved det og stikker af. Også dem der ellers åbner indad, dem klarer jeg nemt. Hun har ikke fundet ud af hvordan jeg gør det endnu, men dét er en del af planen.

Jeg kan se hendes hår blive mere og mere gråt for hver dag der går.

Ååååh, livet er herligt…

Ud over markerne for at jage harer og katte. Det er jo derfor jeg åbner dørene, ikke.

Okayokay, en enkelt gang gik jeg vistnok over stregen. Jeg hoppede op på bilens kølerhjelm – men det var ikke min skyld! Den skide kat kunne da bare have ladet være med at hoppe derop først, ikke??!

Ham den rare af dem blev næsten ikke sur. Først da jeg tog tilløb og hoppede derop igen.

Fuck! Hun kommer, den galsindede! Nu skynder jeg mig at logge af – og så sætter jeg mig helt pænt i et hjørne, og venter på at se hendes ansigtsudtryk næste gang hun tænder pc´en…………….”

10 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Hello superdog ;-)

Eva sagde ...

(Undskyld, men Kirsten,det er da dig, der har skrevet ikke? Hunde kan da ikke skrive, vel?)

Jeg griner endnu. Sikke da en hund. Den kunne også give mig grå hår i hovedet, det er helt sikkert. Men den ser helt uskyldig ud på billedet.

Ha, ha, det var en god start på dagen...

KDS sagde ...

WAWAAWAWAWAWAWWAAW..prust...støn....WAWAWWAWAWAAAAAAWAWAWAWA!!!!
/Mimi princess of the dark south and Lower countryside.

Skumle sagde ...

Skønt indlæg. Tak for det "Super Puppy" :)
Her i hytten bor en lidelsesfælde. Hun synes også, at det er fantastisk at åbne dørerne, så kan man jo selv bestemme, hvornår man vil ud og "snakke" med de der katte, som sidder og skriger om aftenen.

Julie sagde ...

og så kan de bare se så uskyldige ud de bæster med deres øjne (jeg har ikke lavet noget)

Signe sagde ...

Ha Ha Ha Ha Ha....!!!

Den var god! Stakkels jer! og stakkels hund :-)

Alba sagde ...

Hej Rubuster....

Jeg bor også hos en familie, der ikke helt forstår det der med at have hund.. Jeg tror efterhånden at mit navn er "NEJ".... De siger det hele tiden - når jeg hjælper med forårsgravning af haven, når jeg "giver pote" på mors hvide buksér, når jeg vælter ting ned fra sofabordet (ja, jeg vejer 50 kg) og kan ikke gøre for at min hale er glad og når jeg bare ikke kan gøre for at jeg elsker min familie og kommer til at hoppe lidt op af dem engang imellem...
Men du har det sikkert på samme måde - lidt teenage-agtigt - der er ikke nogen der helt forstår os... Men jeg vil da gerne lege med dig.... vi kunne vist få det sjovt... Snudemøzzz fra Alba... Tjek også http://bernercairn.dk

Anonym sagde ...

nok engang!!!......ja jeg blander mig sjældent, men når samtalen falder omend morsom men dog lettere kritisk på enten mine børn( er ikke sket endnu), eller mine hunde, ( ja i daglig tale er de mine) så bli´r jeg altså nød til det. hunden er både sød, rar og lydig, men også bare en hvalp der gerne vil være ved sin Far og sin storebror, kattene.....tja det er jo en jagthund.....den galsindede.....tja hun råber jo oss´ af mig, hvis ikke i kan læse det her, så har hun råbt rigtig højt, men så slipper hunden da........

Anonym sagde ...

uhh uhh, lidt konsekvens høres bedre end høje råb, bare bestem dig må de stå op ad dig for at få en knuser eller må de ikke.....jeg siger må ik´, må de ligge halvt oppe ved dig i sofaen eller må de ik´ jeg siger må ik´ blablabla..............

Kirsten sagde ...

Kirsten: Wouf to you too ;-)

Eva: Okay... jo så!

Karina: Hils Mimi, Queen of the Couch! :-)

Skumle: Åh, gudskelov. Så er det ikke kun her. Men måske er det en sammensværgelse... Et forsøg på at overtage verdensherredømmet, ét menneske ad gangen ;-)

Julie: "Øøøøøøøndig, er jeg ikk´?"

Signe: Ikke stakkels hund. Overheleho´det ikke. Han har det fanTAStisk, for han lader sig ikke mærke med at jeg af og til synes han er åndssvag. To minutter efter har han glemt alt, og ved at vi er bedste venner igen.

Alba: Du lyder fuldkommen som Vidundervovsen - lige bortset fra dét med halen, for hans er kuperet. Teenagedum, dét er han altså! ;-)

"Anonym": Søren, for saddan! Stå dog ved hvem du er - og sig tingene til mit ansigt i stedet for at kaste dig over tasterne. And you WILL feel the rath and fury of the scorn!!! ;-)