Endelig, endelig, endelig er børnene blevet lagt i seng *suk!*
Misforstå mig nu ikke; jeg nyder at tilbringe dagen med dem, endda også en dag som i dag hvor vi allesammen har været lidt “ramt” på hver vores måde. Men.
Agnes. Taler. Konstant.
F****** konstant.
Somiheletidenudenstopogikkeengangforattageluftind.
Ååååååh, ro – hvor jeg dog elsker dig!
9 kommentarer:
Må sige, at jeg føler med dig og nyder sammen med dig. Bare en skam det er blevet mørkt inden vi nåede der til, for jeg er lige klar til at hoppe ud og kratte i haven. Glæder mig til, der er lyst EFTER børnene er faldet i sævn.
aaaaaaaaaaaiiiiiiiinåuwuattjumiiiiiiin.
Har også sådan en dejlig sag, der bare jap-jap-japper hele tiden. Og hvis man ikke har noget at sige, kan man da lige synge en sang eller bare nynne. Hvad med bare at sige huq eller mono mono mono.....
argh!!!
Kunne man overveje muligheden for at Agnes og Karen ville kunne holde hinanden skak, så vi andre kunne få ro til en kop mocca?
Ja, jeg spør' bare....
Hahahaha - hvor godt skrevet... mine er så store nu, men de snakker godt nok også meget ;-) så kan ikke engang sige til dig, at det bliver bedre med alderen...
Zpif: Jeg tror den der trang til ro var dét de glemte at nævne da vi engang ventede os. Til gengæld druknede vi i rædselsberetninger om fødselssmerter og deslige, men det var VAND i forhold til...
Karina: Ja, LYDENE! De er det værste! "Nammenammenammenammenammenammenammenammenamme.............." AAAARGH!
Trine: Det lyder som en helt igennem genial plan. Den må føres ud i livet engang - hvis vi ellers kan få et ord indført for sludrechatollerne.
Kirsten: Jeg har opgivet håbet...
;-)
Eller..." I....fell in love...with a pizza giiiiirl...now....I eat pizza ...every dayyyy"!?
ON repeat!!
Ahhhhhh ja. jeg elsker også den tid på døgnet :o)
Yark. Troede kun det var her, det var sådan. Folk har ALTID kommenteret hvor meget hun snakker (som i: munden står ikke stille på noget tidspunkt i hendes vågne tid...nå nej, heller ikke om natten forresten)
Mit hoved kan være total over-be-snakket, når vi kommer til aften, og Manden Min og jeg egentlig skulle ha en ærlig samtale om dagens dont.
Karina: Uff... Mit største problem er egentlig at jeg véd hvor hun har det fra, barnet. Og nej, det er IKKE mig, uanset hvor tåbeligt det end lyder ;-)
Fruen: Me too!
Rikke: Du er langtfra alene...
Send en kommentar