fredag den 27. november 2009

Så blev det endelig jul

JO, DET GJORDE SÅ! Man kan altså godt kalde det jul nu, selvom det først er i overmorgen det er 1. søndag i advent.

Her er det (næsten) jul nu, for i dag kom en stor del af pynten frem, og her er der altså blandet landhandel for alle pengene. Vi har ikke mange nisser, men dem vi har, er af temaet “en kælling fra hver by”. Til gengæld har vi en vildt dekadent julestork (kan man overho´det det?) der slet ikke passer til noget af det andet.

004

Billedet er taget i halvmørke, men farverne er såmænd ramt meget godt aligevel. D´ya like the shoes? Hun er fra Christmas Krinkles, ligesom en del af den pynt der skal på træet når den tid kommer – og jeg er ligeglad med om hun ikke er nogen skønhedsåbenbaring, for sjov, dét er hun!

I morgen, når lyset bryder frem, skal nisser, engle, juletræer og  skovens skabninger rokeres lidt om, og derefter få lov at finde en mere eller mindre permanent juleplads.

Men storken, hun får fred, for hun står fint hvor hun står.

2 kommentarer:

Pernille sagde ...

Fantastisk stork, den kan kun gøre glad :)

Kirsten sagde ...

Yep! Hvad man ikke har i skønhed, må man ha´ i charme, selvtillid og lækre fjer :-)