mandag den 28. september 2009

Nu skal dette her ikke udvikle sig til en jammerblog…

men jeg bliver simpelthen nødt til lige at rase ud – og her kan jeg gøre det frit.

Jeg er træt af den skide albue! Faktisk er jeg træt af hele venstre side, for mens albuen har gjort edderpikkename nas, har jeg spændt i arm og skulder, for ikke at komme til at gøre noget “forkert” med albuen. Resultat: Myoseramt side.

Nu har jeg fået endnu en aftale i hus med Doktor Alvidende og hans nåle, og aftalt med ham at jeg skal blive hjemme fra arbejde i morgen så røvarmen kan få ro.

Men jeg keeeeder mig. Jeg kan ikke strikke (og sniger jeg mig alligevel til at prøve i 10 minutter kan det mærkes. Bigtime!), jeg kan tømme ½ opvaskemaskine ad gangen, lægge en brøkdel af det tøj sammen som bare h.o.b.e.r sig op, vande en blomst eller to (de er alligevel snart visne, so what the hell…) eller prøve at aktivere en lille lort på 16 uger. Dét er der da så alligevel lidt sjov i ;-)

Men ellers ser jeg fordummende tv. Mest fordi jeg ikke har fået købt et blad eller to. Og så sidder jeg og glor i sofaen på den plads jeg ellers aldrig bruger. Ja, jeg er vanedyr og sætter mig altid samme sted, men nu ikke mere. Dér er nemlig ikke hvile til armen. Røv!

Røv. Røv. Røv.

Jeg håber nåle og massiv hvile virker, for jeg har simpelthen ikke tålmodighed til det her.

4 kommentarer:

Pernille sagde ...

Hvis du ikke kan jamre her - hvor så?
Jeg hader hvile, når det er påduttet, men det er nok det, der skal til.
Husk at passe på dig selv og god bedring med albuen og armen og hele venstre side :D

Lavendel sagde ...

Ja, det var da mandagsjammer, der ville noget!! Forstår dig godt, sådan noget l..med den arm. Se at få fat i et blad og lidt chokolade...

Maria sagde ...

Øv, for noget pisse-lort. Råb lidt mere RØV, det hjælper ;-)

KH Maria.

Kirsten sagde ...

Tak for det, allesammen.

Chokoladen må jeg nu nok hellere holde mig fra, Lavendel, for når jeg nu kun kan sidde stille det meste af tiden ender det nok ikke alt for godt ;-)

Og Maria: "RØV!" hjælper. Det virker småinfantilt, men det hjælper ;-)