fredag den 18. juli 2008

En anderledes dag

Jeg vågnede ved telefonens ringen i morges. Jeg havde egentlig regnet med, at dagen i dag skulle være en stille og rolig ferie-/skoldkoppedag, hvor jeg bl.a. skulle have bagt de bagels som har hævet natten over.

Sådan blev det ikke. I den anden ende af røret var det min bror, der startede samtalen med at præsentere sig, efterfulgt af et "Nu skal du ikke blive bange, men....". Det var lige præcis dét jeg blev.

Det viste sig, at min mor var blevet påkørt bagfra på motorvejen, og nu var på vej til skadestuen i en ambulance - umiddelbart intet alvorligt, men hun skulle altså lige tjekkes under ordentlige forhold. Så med dén morgenvækning nåede jeg lige at vågne ordentligt under den kolde bruser med en kop discount-Nescafé i den ene hånd, før jeg sad i bilen på vej mod Aalborg.

Heldigvis ankom min bror og jeg til skadestuen samtidigt, hvor vi lige nåede at få en hurtig info-runde med et par af hans kolleger der havde været på ulykkesstedet. Det var rare folk, der relativt hurtigt havde fået slået fast hvad der var sket derude.

En ung mand var kommet kørende med hovedet oppe i r...., og havde komplet overset bilen lige foran ham. Ja, det er naturligvis min fortolkning af deres meget pænere ordvalg, men altså: Hvis konen (min mor) har kørt 110 km/t, hvor man egentlig må køre 130 km/t, og i inderste vognbane - og det har hun, for hun kører meget forsigtigt - og politiet har målt 70 meter bremsespor, direkte mod hendes bil..... Do the math, Einstein: Han har kørt råddent, bæstet!

Jeg er gal. Jeg er eddermugme afmægtigt rasende! Jeg véd godt at han blev der og påtog sig ansvaret. Jeg ved også godt at han helt sikkert er blevet rigtig forskrækket, og sikkert har det møgdårligt lige nu. Og jeg ved godt at det var rigtig, rigtig heldigt at der ikke skete noget med nogen, og at dét faktum at konens bil er totalskadet er helt ligegyldigt, men... Hvorfor kører sådan en knøs for helvede da ikke bare ordentligt?!?

Bilen ser forfærdelig ud, den har fået den sidste olie (eller benzin, efter lugten at dømme). Men mor har det okay. Føreren kørte også derfra uden en skramme - når man altså ser bort fra hans bil, og sikkert også hans stolthed. Det kunne være gået langt værre.

Jeg har brugt syv timer i Aalborg i dag. De er brugt på skadestuebesøg, betjent-snak, forsikringsselskabs-snak, autohjælp-snak, værksteds-snak... og utrolig meget kaffe sammen med min mor og min bror. Det var fint nok. Jeg var hvor jeg skulle være, og det var jeg glad for.

Men hvor vil jeg altså gerne være fri for sådan en omgang igen en anden gang. Jeg synes efterhånden jeg har prøvet de der "Nu skal du ikke blive bange, men..."-opkald for tit. Jeg vil dem ikke mere.

Så til alle de skvaddernosser i det ganske, danske land, der er mere optagede af at kigge dybt ned i kærestens kavalergang, tale i mobiltelefon, eller knibe øjnene sammen og spejde efter musvåger i horisonten: Vil I ikke nok holde øjnene hvor de skal være? Og let lidt på speederfoden, så er du sød!

Det vil blive værdsat.

1 kommentar:

Susanne Lund Kristensen sagde ...

Hej Kirsten!
Nu er jeg kommet hjem fra ferie og har læst hele din nye blog. Hold da op, hvor er den flot. Tillykke med den. Jeg glæder mig til at følge med i det, du nu lader os følge med i.
(Og så blir jeg jo helt stolt over at blive nævnt)
Jeg tror forøvrigt at jeg osse har gættet hvem hende den anonyme er - hehe. Og hvor hyggeligt!

Mange hilsner
Susanne