Den store kasse med julepynt er fundet frem, og igen i år hersker der totalt anarki og stilforvirring i det lille hus langt ude på landet. Bare ét spørgsmål:
Hvor gør alle “Bo Bedre”-menneskene af deres adventsdekorationer af trylledej, for ikke at tale om mælkekartonsnisserne?
Mine står altså fremme…
Det fungerer fint. På dén måde kan de stå vagt ved kalenderpakkerne, så små pilfingre ikke lader sig friste i utide.
I julen er der bare ting der ikke må rokkes ved. For eksempel hænger de små håndsyede juletræer altid på dørkarmene. Som i “kan der bare ikke laves om på. Basta!”
Noget af det der til gengæld aldrig er det samme år efter år er adventsdekorationen. I år blev det til en lynhurtig og nem kitschudgave, men ikke desto mindre superfin.
1-2-3, med et par rådyr fra Netto, en stor kogle og en hæklet fluesvamp fra sidste år var basis på plads – og så lige en rundhåndet omgang plastickrystaller og bittesmå stjerner flettet af min mormor for mange år siden. Vupti! Adventsgejl extraordinaire.
En anden fast bestanddel herhjemme er min “candle in a saucer”-dekoration. Huh? Jojo, den er go´ nok. Jeg synes simpelthen den sovsekande er som skabt til formålet, så det er det eneste den nogensinde bliver brugt til.
Der er endnu ikke kommet pakker på ophænget, men vi når nok dertil før eller siden. Indtil da får det bare lov at pynte på den ellers hvide væg. Det er vist snart ti år siden jeg syede det, og dengang var meningen at der skulle være en pakke til hver dag. Dét gik over igen da Agnes kom til, for jeg har aldrig haft fantasi nok til at finde på 48 forskellige pakker. Nu er det bare lørdags/søndags gaver, men det fungerer fint. Faktisk endnu bedre, for så har pigerne noget at glæde sig til ugen igennem.
Måske er det i virkeligheden for tidligt med alt det juleri, men det er nu altså så hyggeligt. Især om aftenen og om morgenen med alle de levende lys der flakker lystigt i krogene.
Nåja. Og så glæder jeg mig til Disneys Juleshow. Der er længe, længe til…
