Jeg trives. Næ, stortrives i det job jeg har fået mig. Jeg E L S K E R det, og glædes hver dag over mit held.
Tænk, at være så heldig at blive kastet ind i et nyt hus, kun for at opdage at man lynhurtigt bliver indlemmet som en helt naturlig del af en stor, rummelig personalegruppe med plads til forskellighed, tværfaglighed og professionalisme. For ikke at glemme næstekærlighed, respekt, humor, nytænkning, omsorg, idérigdom og hygge.
Det er jo stort!
Hver dag har jeg en følelse af at have gjort en forskel, at have gjort indtryk og at have gjort det godt når jeg går hjem. Men jeg er også træt, og har i dén grad tjent mine penge når vi når fyraften. Det gør ikke noget.
Der knokles – og hvis nogen skulle få den fikse idé nu at fyre guldkommentaren af, om at pædagoger bare sidder på deres flade r** og drikker kaffe dagen lang, så kan de pakke sig, kan de.
Jeg kan nemlig sagtens drikke min kaffe mens jeg karter rundt som en skoldet skid i et glas vand, og assisterer med både syning, møbelrenovering, smykkefremstilling og maleri, samt ajourfører fremmøde, læser journaler, koordinerer kalender og får en mere eller mindre alvorlig hyggesnak med både brugere og personale der kigger indenfor flere gange dagligt.
Ha!
Jeg elsker det. Især når kolleger får nye og spændende, tværfaglige idéer der også involverer mig og mine kompetencer, på områder jeg ikke før har betrådt.
Jeg håber det lykkes. Det kunne være så fedt.
Bring it on!
