Og pludselig var det allerede søndag??!

Jamen hey! Var ferien ikke lige startet? Og hvor blev de 9 dage af? Og hvorfor skal det hele slutte, lige som foråret begynder?

Okay, ret skal være ret: Jeg har stadig i morgen fri, men det er jo alene. Pigerne skal i skole og Søren skal ud at svinge mursten og mørtel. Hm.

Et sandsynligt gæt vil være, at min mandag overheleho´det ikke kommer til at indebære ferie-feeling, men i stedet bliver fyldt op af temmelig hverdagsagtige ting. Såsom indkøb, støvsugning og tøjvask. Igen-igen.

Det er vel også ok. Og de 9 dage med min dejlige mand og mine skønne unger, de har altså været i orden :-)

Young me / Now me

…er helt genialt! Hvis du ikke har opdaget det endnu, kan du finde det her – og så siger jeg ikke mere :-)

Nu er det nu

Eller, det er i hvert tilfælde lige om lidt, at Ikea åbner i Aalborg. Jeg ved godt at det sikkert ikke er særlig spændende for jer der længe har haft én lige om hjørnet, men for mig er det stort.

Godtnok har det været hyggeligt med heldagsture til Århus, men af og til temmelig svært at få passet ind i logistikken med bringe-hente-børn, arbejdstider og what-not.

Aalborg er kun en lille time væk. Jæj!

Der står mange ting på ønskelisten allerede – og heldigvis er Søren helt med på at der skal handles ind. Bigtime.

Jeg vil ha´ to i forlængelse af hinanden, vil jeg.

Ud med det gamle skab med blyindfattede glaslåger, der alligevel er i overhængende fare for at styrte sammen hver gang jeg sætter endnu en skål eller et ildfast fad derind. Dét kan en gang maling alligevel ikke klare, uanset om det så ville blive nok så kønt, det gamle skab.

Sofa skal vi også ha´. Jeg får nok ikke lige overtalt husbond til en rød én af slagsen, men der er plads til diskussion omkring det, tror jeg. De gamle sofaer er tæt på den visse død, efter grov behandling fra to hunde der ligger helt tæt op ad både os og møblerne hver aften.

Med de store møbelindkøb skulle det undre mig meget, om der ikke lige faldt lidt ekstra pynt, godter og helt uundværlige ting og sager i Ikeaposerne også på vej gennem butikken.

Nu er der så bare tilbage at håbe, at skattefar ikke ribber os til skindet i den kommende tid…

Hot eller Not?

Fakta er jo, at jeg trænger til at tabe omkring 25 kg. Jo, jeg gør.

Der røg 35 (!) kg på første gang jeg var gravid, pga stofskifteproblemer (det vil jeg altså ha´ med, for det er bare unfair hvis folk går og tror at jeg har ædt mig til alle de kilo. S´gu!).

Nu starter der Zumba op i nærheden. Mon ikke jeg er at finde på bagerste række, som hende der absolut ikke kan styre grovmotorikken, og sveder som et svin?

Det tror jeg huleme.

Hvodden ka´ det være…

…at med de enorme mængder ubrugelig data* der ligger fast forankret på harddisc´en i baghovedet – at “man” så åbenbart er kommet til at flytte password´et til ens digitale signatur over i den mentale papirkurv?

Og så lige i de dage, hvor man så gerne vil kommunikere med sin skat!

………………

*Jeg nævner i flæng: Gamle klassekammeraters fødselsdage, folks telefonnumre fra dengang de stadig startede med 08, “hvem var det nu der boede i Hansens gamle hus?”, navnene på mormors husdyr da man var barn, hvordan man laver vandgrød (hvem catan har brug for dén viden???) og favoritpopgrupper fra 80´erne.

Jeeeeesus!

Energiopladning

Just hjemkommet fra fem dages ophold i Skallerup Klit, lader jeg billederne tale for sig selv…

 

Så skønt, så skønt, så skønt… Yderligere ord er overflødige :-)

Kauni igen-igen

Astas vest er færdig nu – og jeg er lidt overrasket over at måtte indrømme det, men jeg kan meget bedre lide dén, end Agnes´ vest.

Blåtoner er normalt ikke lige mig, men heri er farveskiftene fine og rolige. Jeg synes den er fin, og Asta er glad for den.

Så kan man vist ikke forlange meget mere :-)