torsdag den 7. januar 2010

Vi snupper s´gu lige én til

Snefri dag, that is.

Det er lidt snyd, for på skolens hjemmeside står der at de forsøger at opretholde en ordentlig skoledag for de elever der møder op, så de har altså ikke lukket.

Vi kan bare ikke komme ud – og jeg skal helt ærligt indrømme at jeg ikke har flyttet én eneste skovlfuld sne i går, så jeg har ikke gjort forsøget. Jeg gider heller ikke.

Det er helt umuligt uden maskinkraft. Vores indkørsel er et-eller-andet sted mellem 50 og 100 meter lang, og sneen ligger på de højeste steder i omkring en meters dybde. Jeg får aldrig al den sne væk uden en rendegraver eller en traktor med skovl!

Vi har prøvet det før. Mange gange før. Det første år vi oplevede sne herude prøvede vi rent faktisk at grave os fri selv, men måtte hurtigt se os slået af Moder Natur. Derefter har vi altid bare ringet til søde naboer og venner der ligger inde med de dieseldrevne kræfter vi ikke har, og dét virker.

Søren kom afsted til morgen. I firmabilen, som ikke er fantastisk på vinterglatte veje. Og jo, pigerne kunne strengt taget godt have været med dér, men han kørte før vi vidste om skolen holdt lukket eller ej, så vi tog en rask beslutning: De bliver hjemme. Jeg havde svært ved at se det fede i at de måske skulle nødpasses derinde hele dagen, når jeg nu går her i huset indtil kl 15, hvor jeg skal på arbejde.

Så nu “snyder” vi os lidt til en fridag. Det kan jeg godt leve med.

4 kommentarer:

Nina sagde ...

Jeg kan næsten ikke se det er snyd ;-) Havde det været her var der helt sikkert truffet samme beslutning. Ha' en dejlig dag sammen med pigerne. Kh Nina

Kirsten sagde ...

Tak, Nina. Vi skal nok finde noget at få tiden til at gå med... Og i lige måde :-)

Marina sagde ...

Det er da næsten endnu mere hyggeligt på den måde, en halv stjålet fridag er bedre end den dårlige samvittighed der følger med en helstjålet og lidt mere fræk og fri end en helgivet. Rigtig god weekend til jer allesammen.

Kirsten sagde ...

Tak Marina, og i lige måde.

Og du har helt ret; det var brandhyggeligt med både hjemmebagte boller, varm cacao med flødeskum og leg i sneen :-)