Ligesom hos mange, mange andre i denne del af landet bød dagen i dag på… sne.
Det var ikke mange billeder jeg nåede at tage før fingrene føltes som istapper – og de billeder jeg rigtig gerne ville ha´ taget kom aldrig i kassen. Dér var jeg nemlig travlt optaget af at trække slæder og kaste snebolde, holde ivrige hunde i snor og drikke varm cacao og kaffe i godt selskab.
Ligeså smukt det er, ligeså upraktisk er det også. Vores ellers fine og normalt farbare indkørsel ser nu sådan her ud:
Jojo. Den der lillebitte alu-dims der titter op af sneen er vores vejbelysning (hvis der ellers var sat strøm til…). Der er altså en indkørsel nedenunder alt det hvide…
Nu er det bare legeplads for byens unger, men det er også meget sjovere :-)
Og selvfølgelig bød dagen på snefri! Det er jo ikke til at komme hverken frem eller tilbage, selvom Søren i skrivende stund har trodset snemasserne og vovet sig afsted i den af bilerne der alligevel holdt nede ved vejen fordi den ikke kunne køre hele vejen ind i går.
Nu er jeg spændt på om han overhovedet har kunnet………..
Ser I, der ville jeg ha´ skrevet noget om, om han kunne komme hele vejen ind til købmanden 3 km væk, men så ringede telefonen…
Søren sidder nu i en bil i sneglefart, midt i Vildmosen, og er indtil videre kørt en omvej på omkring 15 km. Hvorfor? Tjooe, da han skulle dreje fra for at komme hjem fra Saltum, gled han forbi afkørslen og ville så lige tage den næste. Som ledte til en vej der absolut ikke var farbar. Nu kører han så ud i Vildmosen, for at vende i rundkørslen laaaangt ude, for han tør ikke standse op og tage en trepunktsvending. Så sidder han nemlig fast!
Jeg lader lige den der stå et øjeblik.
Sikke meget hverdagsaction vi pludselig kan få tilført på grund af “en smule” sne. Og dette her skulle bare have været et indlæg med et par hyggelige snebilleder…
Gad vide hvornår han kommer hjem igen…? Nu er jeg jo helt urolig for manden!
Bare for at få pulsen ned, så bringer vi her et pausebillede:
4 kommentarer:
Det er jo ikke uden grund, at de fraråder al unødig udkørsel:-))
Dét er vi nok klar over, liden Mette - men samtidig stod der jo på p4´s web at vejene nord for Limfjorden igen var farbare, så de frarådede IKKE al unødig udkørsel. Det skulle de nok ha´ gjort... ;-)
ok, her hos os har vejene ikke været særlig farbare. Jeg gik en tur ned for enden af vores vej og hold da op. Der var masser af sne og mega glat, selv om de kører og rydder. Vi er faktisk i tvivl om Preben kan køre til Hjørring i morgen:-)
Her var såmænd også tisseglat, men når de nu sagde at det var okay, såeeh... ;-)
Næste gang bliver bilen i indkørslen, og intuitionen kommer i højsædet!
Send en kommentar