Jeg kan mærke det helt tydeligt nu, hvor sneen igen daler fra himlen. Jeg har fået nok.
Jeg ved godt at det er for tidligt til forår. Jeg ved godt vi kun er i januar. Jeg ved godt at jeg ikke kan vinde over Kong Vinter og årstidernes skiften. Jeg ved godt at det er både smukt og klart udenfor.
Og jeg ved at jeg kan mærke – allerinderst inde – at jeg ikke gider mere.
Det er jo smukt. Jojo, bevares. Dét kan jeg godt se.
Problemet er bare at jeg er træt (som i t.r.æ.t!) af at skovle 100 m indkørsel fri hver gang jeg skal ind efter pigerne. Jeg er træt af at skulle hive i vores søde, tålmodige ven med traktoren, når en skovl alligevel ikke kan gøre det.
Jeg er træt af at gå i halvbladret, brungrumset masse. Jeg er træt af aldrig at vide om støddæmperne på bilen er frosset fast igen. Jeg er træt af en vaskemaskine med frosne rør.
Jeg er træt af blodspor efter sønderrevne hundepoter på stuegulvet.
Jeg er træt af at skulle hente posten hos naboen, fordi den rare postdame ikke kan komme op ad vejen. Og jeg er p****træt af at have 6-8 ekstra affaldsposer til at stå ude på gårdspladsen, fordi renovationsvognen ikke kan komme herop heller.
………………….
Jeg tror det er nok nu. Vi har fået, og er mætte. Tak for sne.
2 kommentarer:
Ak ja, men kan du ikke også dufte det? En gang i mellem, midt i alt skovleriet, så dufter det altså af jord. Et sikkert tegn på, at noget er i gærde. Noget kommer lige pludselig.
Fin blog ellers!
Vi ses
Hende i Mosen
Ååååh, jeg håber du har ret, Zpiffen! Jeg synes ikke duften af sorten muld har ramt mig endnu - men nu går jeg ud og stikker næsen i jorden :-)
Og tak for rosen :-)
Send en kommentar