…men ganske okay alligevel.
Vi fik da en tur ud i det blå i dag, Søren og jeg. Og uden børn!
Godtnok gik turen til vagtlægen/skadestuen i Hjørring, men ikke desto mindre.
Og hvis man så vælger at se bort fra grunden til at vi var der*, kunne man helt føle sig hensat til et galleribesøg. Nogle af Poul Anker Bechs malerier pryder nemlig væggene i modtagelsen (og jeg er måske en smule kriminel nu, for jeg tog nemlig et foto af ét af dem, så det er nu smukt som baggrund på min mobiltelefon!), og de er altså noget mere interessante end Femina og FamilieJournalen fra okt. 1997……………..
Nåmmen, dét galleribesøg havde jo (heldigvis) også sin ende, så de ting jeg skulle have gjort i løbet af eftermiddagen hoppede jeg på da vi kom hjem ved 17-tiden.
I skrivende stund er der pølsehorn i ovnen til næste uges madpakker, og lige om lidt kalder sofaen, strikketøjet, kaffen – og forhåbentlig en god film.
God søndag aften derude!
…………………………
*I dag var så åbenbart dagen for Sørens halvårlige “kan du lige køre mig afsted, for jeg tror s´gu jeg har fået en jernsplint i øjet. Igen!”-stunt.
2 kommentarer:
På galleri søndag eftermiddag med manden. Det var da skønt (fnis). Der var forhåbentlig ikke sket noget alvorligt med øjet.
Næhnej, øjet har det fint igen. Og næste gang (for der BLI´R en næste gang) vi skal afsted, tager vi til Hjørring igen, for billederne er altså fine ;-)
Send en kommentar