fredag den 8. januar 2010

Hver dag er en fest

Det var Søren og pigerne der stod for pynten nytårsaften herhjemme. Det gjorde de godt, skulle jeg hilse og sige…

De havde fået hjembragt en “Turbo-serpentin-pistol”. Smæk en spraydåse i den, og ud kommer de fiiiineste tynde, selvklæbende gummiserpentiner. I tre farver, gudhjælpemig.

De ansvarlige lovede højt og helligt at de nok selv skulle sørge for at fjerne det igen, når tid var…

013

Det er altså åbenbart ikke endnu.

Det var så fint, så fint nytårsaften. Det er det altså ikke mere d. 8. januar.

Skidtet sidder fast. På billedrammer, tapet, vindueskarme, ledningerne på loftlamperne og a.l.t andet. Karkludene kan ikke klare det, så for en uge siden indkøbte jeg et lager af de der “Grøn-rens” svampe vi ellers bruger til gryder, og nu håber jeg så de kan klare serpentinerne.

Måske ender de bare med at få lov at ligge i skabet en evighed, for det virker altså til at resten af husstanden sagtens kan leve med nytårspynten længe endnu…

Jeg. Ordner. Det. Ikke.

Basta!

3 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Hvor træls, at det har sat sig ubehjælpsomt fast... men har godt hørt det før, at det både kan farve og tørre godt og grundigt ind... de kommer forhåbentlig snart på andre tanker ;-)

Kolorista sagde ...

Fandme nej,om du skal ordne det! (men nu er det jo allerede blevet den 10., og hvis det var mig ville jeg enten ha tvunget mand&og børn til at skrubbe-skure - eller selv ha ordnet det, spruttende af arrigskab :-) - så måske er det væk???) KH lisbeth

Kirsten sagde ...

Det ER væk nu. "Man" skulle slet ikke sige noget. "Man" skulle bare skrive et halvharmt indlæg herinde - og hokus-pokus! ;-)