…er et godt, gammelt, nordjysk ord for en person der er usandsynlig meget beskidt. Nærmest møgbelagt. Det var, hvad jeg var i går.
Min arbejdsstation var nemlig denne her.
Needless to say; jeg var også temmelig træt i armene efter dagens dont og pænt tilfreds med at jeg ikke skal ernære mig som murerarbejdsmand til daglig. “2 cement, 7 sand… 2 cement, 7 sand… 2 cement, 7 sand…” var mit mantra, og selvom det kan blive helt zen-agtigt at kigge ind i blanderen når den kører rundt, er det alligevel ikke helt “mig”.
Søren var sjakbejds, og meget rimelig. “Tag nu nogle pauser, det går nok…” Jotak, men jeg ville nu hellere knokle igennem, og så til gengæld slippe for regnvejret (som brød ud for fuld udblæsning i det øjeblik vi var færdige. Lort og lagkage!).
Han var nu ikke kun superviserende, ham gemalen. Han havde også den vigtigste tjans i går. At få det bla´r jeg blandede til at se ordentligt ud. Det gjorde han godt.
Det ender jo med at blive helt pænt, det lille hus ude på landet. Nu venter vi på at støbningen hærder, og så skal fliserne lægges til terrassen. Det bliver så godt.
Så ved jeg bare ikke hvor længe vi synes vi kan vente, før vi går i gang med forsiden af huset også…
2 kommentarer:
Det er både det bedste og det værste, det der med husbyggeriet.
Man glæder sig vildt meget over de gode projekter og længes efter at se dem færdige. Man kan også til nød nyde at være igang.
Men det tager altid længere tid end ventet, koster det dobbelte og man er SÅ svinet i mellemtiden... + resten af huset, selvfølgelig.
Og alligevel bliver vi ved, ikke!
God kamp - og husk også at rose gemalen fra os andre, han ser jo helt effektiv ud!
Kh
Du rammer sømmet lige på hovedet dér, Trine. Især om det med svineriet, også inde i huset. Jeg synes det knaser lige vel meget under fødderne når vi går inde i stuen lige nu, men jeg o.r.k.e.r ikke gå amok over det, for det er det samme i morgen :-S
Og selvfølgelig roser jeg gemalen. Han er jo helt god til det der :-)
Send en kommentar